tiéffe,
og jjvo veeb,
om
tse Jpøtje
$ é m ,
fottt
fet nærvæmibc ttb ere øtifteffenø &itc'<ftu*
rer, ba erc bet.
$ & i
bet dnbet fe r jeg iffe
fremfat bijje faa ‘Saufer Ofentlig, forbi jeg
troebe, at man jttf! vilbe feUTe min $>lan, men
meget meere for at give faavd &ebforømenbe
veb øtiftelfen, fom ogfaaSnbftgtøfulbe, ©farp?
fmbige og Otebelige blanbt $)u&licum ^Hnlcb«
ning til grunbigere (Sftmanfe, og tøvor megef:
ffutle
ba $ftajejtøten iffe opnaae
fine
Ǥenfig*
ter, naar Dpfyøning i faa vigtig en @ag blev
ubbrebet, og man met> nyttige ^nbretninger,
forbebrenbe goranbringer, og fornuftig Øpar*
fombeb funbe forøme Hgefaa mange elenbige
Sftennejlfer til § ie lp , fom meb cn flor ø u ra
$
3
engr, eg £vor j^ulle ber vet gives meere
Materie for ben ^nbfi'gtéfulbe og Deconomtffe
at ff;rive til ©avn for be gattige, enb paa $tl*
minbeltg J&ofpital; og Jvilfen gerbeet vilbe
bet iffe Mive for Øtiftelfen, naar alminbeluj
,&unbfl*a& om famme var ubbrebt blanbt
tyxu
bticum, atbe gobe tSKcmb, fom bleve befftf*
febe Øtiftelfen tit $)irectcurer, og Javbe
2>vet og Sftibfierfjeb at virfe tit be ganigeø
$
3
efU, atbijfe, naar be iffe paa anbreSftaaber
£avbe i gorveien erhvervet ftg ^unb(¥ab om
©tiftelfen, iffe {M be nøbfageø t i l , at tabe
(ig enhver ^ing anvife fra ben famme Ønns*
punft.