275 / 425
■øf
267
ti) Vinter skal have et nyt Tæppe, saa muligvis at
komme til at spadsere omkring paa sin egen Mands
forhenværende Pandelok og Gud véd om der ikke er
Folk, der er lave nok til at bruge Frederiksens Haar-
pomade eller Hamms Haarfornyer og dyrker deres egen
Hovedskal op som en Kornmark for at sælge Afgrøden
til Blæsenberg, og Frits gjor det ikke, det forsikrer
jeg Dem for, han gjør netop Alt sit for at faa sit
Haar til at hænge saa langt ned i Panden som muligt
skjøut jeg tror nu ikke det er godt for Forstanden
som nu med den stakkels Herman Bang, som De vel
ogsaa læser om Søndagmorgen nede i Schandau, og
hvor jeg har ondt af den Stakkel, at han er saa
tummelumsk i Tordenvejr og nu Farvel søde Fru
Schrøder for nu skal jeg hjem og pakke min Kuffert og
det har jeg rent glemt at fortælle Dem, at vi rejser i
Aften og vi kunde jo først ikke blive enige om hvor
hen, for Sørensen vilde over til Malmø og se paa Hus
flid efter Nationaltidende, og Petrine vilde til Thiiringen
ifølge Dagbladet, og jeg vilde jo helst til Paris, men
saa foreslog Frits Grønbæk at siden det var saa koldt
alle Vegne var det bedst vi rejste over i Heden og det
Forslag blev enstemmig vedtaget ved Akklimatisation,
som der staar i Aviserne og i Aften rejser vi og nu
Farvel søde Fru Schrøder og pak Dem godt ind, naar
De gaar ud.
Hvad de r laa om Sm ø rre t.
Dersom Hørkræmmer- og
Høkerforeningen skulde falde
paa at ville holde stort skan
dinavisk Fællesmode, vil
Punch
anse det for et ligefremt Tegn
paa Smorrebroduid og intrigant
Kabale, om Mogensen ikke
bliver valgt til Ærespræsident
ved
Akklamation.
Ganske
vist! Ludv i g Aagaard har
Pretensioner, der ikke kunne lades helt ude af Betragt
ning, men uaar der ses hen til, at Ludvig dog
snarere maa siges at være gaaet over Grænsen og i
Virkeligheden maa anses for at høre til Urtekræmmer-
lavets mere distingverede og ved en mere detailleret
Behandling af finere Artikler, saasom Sukker, Chokolade,
kinesiske Pistoler, Bolscher, Hoffs Maitextrakt, Binder-
krantz’s Middel mod Ligtorne og andre slige Delika
tesser sig udmærkende Rangklasse, kan der i Virkelig
heden ikke godt være Tale om nogen Anden end Mo-
gensen. Alene det Blik, med hvilket han i Dag
efter først at have indsvøbt en Spegesild i en
Natio
naltidende
og derefter tørret Fingrene paa et dertil i
Reserve værende
M o rg e n b la d
, med en Ilaandbevægelse,
som Operasanger Brun kunde have misundt ham,
strøg Orerne fra Disken ned i Pengeskuffen, var i og
for sig et lille Hurtigmaleri i den hollandske Stil-
lebensmanér. »Frisk fra Snoldeløv,» var Mogeusens
lapidariske Ytring, idet han overrakte
Punch
Smørret
i et med velbekjendte Skrifttræk rigelig forsynet Stykke
Brevpapir. Det var atter et af disse værdifulde Doku
menter, som Bogøs kongelige Historiograf, hvis en
saadan Embedsmand ellers existerer, vilde slikke sine
Fingre efter. Det lød som følger:
A M o n sieu r!
M on sieur le G o u rm a n d J e p p e J o c h u m s e n
dam
L u d serø d .
C her am i et com pagnon de p a rtie gauche et éspéciale
ment r a d ic a le ! S a lu t et fra te rn ité ! J e su is encore une
fo i r o i! N on seulem ent ro i de cette petite ile B o g ø ,
dont f a i estro p ié
')
la rebellion des jeu n es n a viga teu rs
trop T auberistes1) en leu r a dm in istra n t un de m es
orations fo u d ro y a n tes, m ais roi, véritablem ent ro i su r toute
la gauche reu n ie c’est â d ire ro i su r toute la p eu p le v é ri
tablem ent peuple. Oh comme le comte de B l a e s e n b o u r g
est ja lo u x ! m a is m aintenant il me ne peu t p lu s ap pliqu er
des bosses dans m on fr o n t ouvert.
I l est trop petit*)
p o u r ça m ainten an t! I l p eu t sc m o rdre dans ses y e u x !
M o i et seulem ent moi. a battu ces bottescireurs*) ces
la q u a is ignobles. A h M on sieur C h a s s c * ) je vous chasserai
un e f o i de votre cercle électo ra l! Vous êtes a d ro it*) m ais
vous n ’êtes p a s p lu s a d ro it que m oi. N ’est ce p a s, que
j e devient sp iritu el? C ’est parce que j e m e m êle a u jo u rd ’h u i
beaucoup avec les p etits N o irs et que je lise, chaque jo u r ,
leu r petite fe u ille de chaise p e rc é e f) dont je retient
l’esprit p o u r le p rom u lg u er da n s la chose de p eu p le.
Le
g en era l T h o m s e n a dit, que j e ressem blai à le g ra n d
Ju p p ite r dan s l’Orphe'e dan s l’enfer. J 'a i p en sé depu is,
que j e lu i p o u vait repondre, que
—
que — ah j ’a i p e rd u
de m a m ém oire ce que je lu i deva it repondre, m a is c était
t r è s sp iritu el. M a is que pense l'etrangere de no us? J ’a i
dem andé p lu sie u rs f o i s a M on sieur E s t r u p , m a is il
n 'a p a s voulu m 'en repondre. J 'a i a u ssi dem andé télé
graph iquem en t à notre a m i le g ro s") G a m b e t t a , ce
q u 'il p en sa it. I l m ’a rep o n du a u ssi p a r le télégraphe'.
•
L a justice c’est la p a ix ! R efo rm ez votre sénat!»
G ambetta.
M a is comm ent? Cette chose de p a y s est irréfo rm a b le.
Q u an d j e devien t m inistre, j'e s s a y e ra i probablem ent le
conseil de notre a m i défunt, le v ie u x I. A . H a n s e n ,
et j e chasserai dehors toutes les m em bres royalem ent élus
de leu r v i e ’) en disan t que leu r vie m e sem ble?(lit h o p
longue p o u r ça. Que dites vous de les élections? C e la it
sacrebleu une belle victo ire! L e m in istre de l in térie u r
M on sieur L o u c h e ,0) nous a po lim en t secondé en retenant
toutes les boeufs datis le p a y s. A h ces boeufs, ces boeufs !
Chaque f o i s , que le p a y sa n
à
entendu leu r m ugissem ent,
il est deven u encore p lu s tendu de p o iso n ’ 1) s u r la m i
nistère, M a is p o u rq o u i ne s'en va donc M o n sieu r E s t r u p ?
J e v e u x être m in is tre ! .M ille s to n n erre! J e le v e u x ! L e
diable me coquelitie!' *)
Votre a m i et g ra n d contem porain
C h ré tien M o n ta g n e ,
R o i,
P
S .
cidevant sacristain.
L e docteur W e d e r k i n c h - M a d s e n n 'a p a s encore
m is son chapeau.
M on p etit E e d v a r d in s in u e , que
cela n'est pas un chapeau haut, m a is un chapeau bas et
très bas, m a is H ø r u p dit, qu’il n 'a p a s l'om bre d 'u n
chapeau, et S c h e l d e dit, qu ’il p ré fé ré un chapeau de
p lom b .
N ous ve rro n s!
A h que S é v e r i ? i C h e r ’ *) sc
chagrine. J a i d it a u P a steu r H o l c h , qu’il fa u t g a rd e r
sa lin g erie b ien !
') fubjïet, *) forfïugn?, 3) tâlrin, 4) ©fopubfere, *) Sapb,
6) .freirnwmt', 7) £afcjai>ifni, 8) ffere, *) fongmifflte lit)?*
frtiigf ÜKc&lemmer, 10 » ø fc e f, J 1 ) efcberfpcrntt, ,s) ftanben
gaie mig, 14) ©eren