![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0016.jpg)
Nyboder. Et københavnsk miljø
14
En gennemgang af dets afspejling i litteraturen
Nyboder er vel nok en af Københavns mest karakteristiske bydele. Ens
artetheden i de gule huse, de lige gader, der i forhold til husenes højde, er
ret brede, og den provinsielle stemning slår uvilkårligt en i møde, første
gang man færdes gennem gaderne. Denne samling af ens huse virker som
et lille bysamfund, hvilket også har været bygherrens, Christian 4.’ me
ning.
Gaderne er lige, og gadebredden på 13 m, er efter den_tids målestok
reLstor, navnlig set i forhold til den lave bebyggelse.(Gaderne^lev^mp
/ lagøhvilket yar et meget moderne træk. Selve bebyggeÉen'beståra fTan
ge, lave enetagersTænger, som var noget meget ejendommeligt for den
tid. Det er det samme princip, som bruges i vore dages rækkehuse. Den
enkelte »våning« eller »rønne« gemte sig på en diskret måde ind i fælles
længen. Den var egentlig kun markeret af indgangsdøren.
Man kan danne sig en klar forestilling om de oprindelige nybodervå-
ninger i den eneste bevarede længe i nuværende St. Pauls gade, som i dag
rummer mindestuerne. Husene deltes^underGhrrV flTboliger.
Selve boligen var en toværelses lejlighed på 40 m2. Den bestod af en
stue pa ca. 19 m2^et kammer, forstue og køkken fælles med den anden
lejlighed. Lejlighederne var spejlvendte to og to gennem hele længen og
vendte altså ryggen til hinanden. Selvom jie var beskedne af størrelse,
hæver de sig langt-nver, datidens standard for arbejderboliger.
Gadedøren bestod af to halvdøre og var forsynet med det såkaldte klin-
kefald og en stor træklods. Døren var lav, og i det hele taget var der me
get lavt til loftet, og er det stadig i de nyere længer. Væggene var hvidkal
kede, lofterne bjælkelofter. Ruderne var meget små, blyindfattede, forsy
net med grønligt glas og »kun lidet gennemsigtige«. Der var 30-40 ruder.
Gulvene var af stampet ler. Under tagspærrene var der et rummeligt loft.
De to sammenhørende lejligheders beliggenhed er ret uheldig i forhold
til verdenshjørnerne. Stuerne i den ene lejlighed vender mod nord og får
kun lidt sol, mens de i nabolejligheden vender mod syd og får måske for
megen sol.
Der fandtes ingen ovn i stuen, og skorstensåbningen var vendt mod
køkkenet, så den kunne ikke opvarme stuen. Senere kom bilæggerovnen,
hvor der blev fyret fra køkkenet, men det gav udmærket varme i stuen.
»Der skal tænkes på navn til alle gader og stræder, som søfolket nu
ibor, og i fremtiden kommer til at bo i«, skrev Christian 4. i 1641. Nybo
ders gadenavne er et særligt og meget interessant kapitel for sig.