![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0019.jpg)
bygnings grund. Før vagten blev oprettet, var skildvagter blevet udstatio
neret enten fra Amalienborg eller Østerports vagtbygning. Til afskræk
kelse for voldsmænd og ildesindede personer, blev der anskaffet 5 halsjern
og en strafbuk.
Vagten var ilde lidt og fremkaldte ved sin tilsynekomst snarere uro end
neddæmpen af de oprørte sjæle. Hvis vagten fik fat i en urostifter, blev
han arresteret straks, og derfor lærte nyboderfolket at tage sine forholds
regler. En nybodersmand, hvis kone var fiskehandlerske og forfalden til
flasken, sendte ved dagens slutning sin søn ud efter moderen med ordene:
»Johannes, min dreng, gå ned i Adelgade og se om mor er fuld, er hun
det, så bed hende om at gå hjem ad Borgergade, thi går hun ad Adelga
de, så tager vagten hende«.
Fra Nyboders vagt udsendtes også Tappenstregen. Når det var mørkt,
og »Tapto« var slagen, måtte ingen vise sig på gaderne. Tappenstrege:
bestod af 3 vægtere med lange lanser og en trommeslager. Den bestod til
hen i détfI9. århundrede, men havde Ingehprakfisk bétydniiig^til sidst; ^ 2 *
Fra Christian 4.’ tid havde nyboder også en skarpretter, som marudog^
måtte dele med Christianshavn.------------------------------ ------
Vagten ophævedes først 1923, og politistationen i Store Kongensgade
overtog tilsynet.
Indbyggerne i Nyboder giftede sig i en ung alder og som regel med an
dre nyboderfolk. For at kunne blive gift, skulle der opnås »fnseddel« hos
kompagnichefen. Han kunne nægte at udstede den og derved hindre æg
teskabet, hvis han af en eller anden grund ikke mente, at »karlens alder,
opførsel og husholdning, så vel som kvindemenneskets skikkelighed, vind-
skibelighed samt gode navn og rygte« var i orden. I 1793 befaledes det
udtrykkeligt, at kompagnicheferne ikke måtte tillade nogen nyboders
mand at ægte »et berygtet fruentimmer«.
Brylluppet skulle stå, inden 8 uger efter frisedlens udstedelse, i Hol
mens kirke. Som regel flyttede de forlovede sammen straks, og det var en
fast regel, at hvis manden døde inden brylluppet, ansås pigen for hans
enke. En mærkelig skik til fuldbyrdelse af brylluppet var stadsmusikan
tens medvirken. Til trods for at han skulle have fire mark, kunne ingen
blive gift, før de havde affundet sig med at betale for hans musik.
Nybodermanden kunne som regel se alderdommen i møde uden frygt,
da der var sikret ham pension. Den var i lange tider beskeden, men han
beholdt huset og kosten samtidig. Også hans eventuelle enke ville få pen
sion. Et slags fattigvæsen fandtes der også. I begyndelsen dog kun, hvis
pengemidlerne var disponible og til dem, der trængte mest. Senere reg
nedes de meniges pension ind under fattigunderstøttelsen.