![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0025.jpg)
23
husene bruges til administration eller til kollegier. Men det ser ud som om
man er gået væk fra den tanke igen, og lader byen forblive som en slags
sømandsby.
I slutningen af 1967 er der påbegyndt en omfattende restaurering af
tagene, og husene bliver malet i den oprindelige gule farve, så det på en
solskinsdag er en ren fryd for øjet at gå gennem gaderne.
Nyboder i litteraturen
Christian IV’s gamle Nyboder, med de maleriske lave gule huse og deres
indbyggere, er i tidens løb blevet skildret i romaner, skuespil og digte.
Som et gennemgående træk er nyboderfolket romantiseret og beskrevet
som et folk med et lyst sind og et godt sammenhold. De er arbejdsomme
og fædrelandskærlige. Pigerne er smukke og kokette og i næsten alle til
fælde trofaste.
Erindringslitteraturen er ret sparsom, men giver et nok så realistisk bil
lede af, hvordan livet formede sig i datidens Nyboder.
Ironien hos Holberg
I 1719 tilkom der nyboderfolket den store, men noget tvivlsomme ære, at
Holberg tilegnede det sit heltedigt Peder Paars. Holberg siger bl.a. i for
talen: »Fortale til indbyggerne i de nye boder, dem som boe længst ved
volden, item alle dem, som høre under Seigr Nagels fane«. Fortalen ind
ledes på følgende måde: »Kiære venner! Den store begierlighed, I have til
at læse viser, haver opmuntret mig til at skrive på vers denne historie om
Peder Paars«. Motiveringen viser, at Holberg ironiserer over det brave ny
boderfolk.
Han
skriver
senere,
at historien om
Peder
Paars kan være til mere opbyggelse og nytte end de historier, som de »kø
be hver dag i hobetal«, »nu om en der har vrikket sit been udi Lybeck, nu
om et hus, som er afbrændt udi Westphalen, nu om en kalv, som er fød
med en top på hovedet eller falbelader på benene«. Det ville unægtelig
have været et fremskridt, hvis indbyggerne havde læst Peder Paars i ste
det for disse utrolige historier. Men det har sikkert næppe fundet mange
købere i Nyboder. Folkene her manglede den boglige baggrund for at
opfatte det komiske i heltedigtet, og ironien var spildt på dem. Gadeviser
ne skal på den anden side ikke dømmes alt for hårdt, da de var den ene