Nyboder

ste underholdningslæsning, fattigfolk kunne overkomme at anskaffe. Selv

Holberg blev på sine ældre dage mindre nøjeregnende. Han var kommet

til den erkendelse, at viseindustrien skulle tåles herhjemme, da »den ge-

meene almue må have noget at amusere sig med, og bogtrykkerne derved

kand vinde en haand-skilling«. Men efter Holbergs mening skulle der dog

holdes lidt hånd i hanke med viserne. De måtte hverken være usømmeli

ge eller foragtelige.

De folk, der nævnes i fortalen, som boede længst ved volden er ifølge

H.D. Lind, dem som boede ved Østervold. De var fattige og deres litte

rære interesser på trin med nyboderfolket. Seigr. Nagel og hans følge var

uhæderlige folk. Det kan enten være rakkere, som boede ved Nyboder,

eller mestermanden. Det kan også være Bremerholmsfangeme, der er ta

le om.

Holmens folk og Bremerholmsfangeme nævnes side om side i Holbergs

»Danmarks og Norges gejstlige og verdslige stat«. Det hedder der: »Matro

ser der bruges til nødvendigt arbejde på Bremerholm, hvor der også fin

des en hob fanger, hvoraf nogle ere dømte til en vis tid, andre til evig ar

bejde. De boe udi eget quarter udi staden kaldet De nye boder«. Holberg

må have sin viden om nyboderfolkene på 2. eller 3. hånd, når han sam

menblander Holmens folk og fangerne. I hans danmarkshistorie findes

Nyboder kun nævnt en enkelt gang. Også undertitlen i Peder Paars er en

efterligning af gadeviseme, selvom indholdet ikke svarer til dem. Der står

at visen er »skreven til lægedom, trøst og husvalelse for alle got folk, som

lide kaars og modgang her i verden . . . som klinger vel til alle slags instru

menter, især til hackebræt eller lyre«.

I Holbergs skæmtedigt Hans Mikkelsen til ære, nævner han kort nybo

derfolket. Han hædrer Hans Mikkelsen og siger, at hans navn skal stå i

minde så længe . . . og her nævner han, hvad der er karakteristisk for for

skellige af landets egne: »så længe rugbrød, flæsk i Jylland er at finde, . . .

så længe Fyn grød, Amager giver smør . . . og Thi før skal Nybods-folk af

viser blive kiede«. Også her langer Holberg ud efter deres hang til

skillingsviserne, dog aner man her et humoristisk glimt i øjet.

Nyboderfolket var berømt i vide kredse for at de giftede sig tidligt og

hurtigt fik mange bøm. Holberg skæmter herover, når han lader barbe

ren i Den Stundesløse fortælle om den frodige nyboderkone: »So will ich

es denn Ihre Gnaden erzählen. Eine Matrosenfrau in den Neuen Buden

hat auf einmahl 32 Kinder zur Welt gebracht, und war doch nicht dicker

als eine ordinaire Frau«. Holberg havde måske ikke meget til overs for

Holmens folk, men drev dog gæk med dem på en vittig og humoristisk

måde.