Nyboder

milie får noget cifden. Peter kommer straks i muntert lag, der frister ham

i så høj grad, at han fornægter Marianne, sin far og sin bror Søren. Først

da pungen bliver stjålet fra ham, styrter han hjem til Nyboder, hvor Ma

rianne netop er i færd med at synge hans vise. Mens Peter havde pungen,

optrådte han i skikkelse af en rigmand, som forsøgte at forføre Marianne

og få hende til at fornægte Peter. Men hun er den trofaste og forelskede

og holder stand. Derfor er gensynet dobbelt hjerteligt. Hellere end guld

ønsker Peter nu at være i Nyboder hos sine forældre og den pige, han el

sker.

I skuespillet forekommer der flere sange, der ofte siden er blevet cite

ret. F.eks. Mariannes sang:

En sømands brud har bølgen kær,

det stolte hav hun fjernt og nær

betragter som sin brudeseng

og vugge for sin dreng

Ligeledes er Ole Kaninstoks sang ofte citeret:

Jeg priser ej stormænd, thi der er jo nok,

som skjald for de rige vil være,

jeg elsker den faste, men fattige stok

og synger til Nyboder ære.

Kong Christian den Fjerde har Nyboder reist

at sømanden hvile kan finde.

Palladser er sjunkne, dog Nyboer har kneist,

de stande så fast hans minde.

Også Hertz er faldet for nyboderpigeme. Om den unge pige iJohannes

Johnsen Inger Marie, siger han: »hun var rank og velvoxen, af sund an

sigtsfarve, med blå, spillende øjne og lysebrunt hår, der skinnede, så

blødt og blankt var det. Om munden var der til andre tider som oftest et

lystigt træk, et lille spottende udtryk«. Der må have været noget ganske

særligt over pigerne her, da de fleste nyboderskildrere nævner de overmå

de dejlige piger. Dog lyder det underligt, da det ikke var piger, som hav

de tid til at passe og pleje deres udseende. Som unge arbejdede de oftest

som tjenestepiger. De blev gift meget tidligt og fik hurtigt en stor børne

flok. Men det er som om Danmarks kønneste piger er samlet her. Jeg har

ikke stødt på en eneste negativ skildring.

Boligen og dens indretning

IJohannesJohnsen har Hertz også omtalt nyboderstuemes indretning. Et

kapitel har overskriften: I Nyboder. Han har i dette tænkt på, at der