![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0038.jpg)
36
Udsmykning af Nyboder 1892, Det kgl. Bibl.s BiUedsamlmg.
fordi de står på »rå og fugtig jord«. Det var blevet lovet, at jorden skulle
blive drænet, men det blev ikke til noget.
I samlingen »På sømænds tro og love«, omtaler Drachmann kort Ny-
boder i fortællingen »Toget mod Anholt«. Kristoffer Barkholt fra Sandki
sten på Kongens Nytorv ved Nyhavn fortæller om, hvordan han tjente
kongen i sine unge dage og vil tjene sandkompagniet til sin død. Efter at
i
han stolt har fortalt, at hverken alderen eller det hårde arbejde har
krummet hans ryg, siger han: »Jeg var begribeligvis Nybo’ersdreng, og
mine forældre var Nybo’ersfolk«. Dette lille glimt hos Drachmann for
stærker indtrykket af det seje og udholdende nybodersfolk.
»Lykke Per« og Pontoppidan
Mange studerende har i tidens løb boet til leje i et lille kammer i Nybo
der. Den mest kendte af disse er Pontoppidans Lykke Per. Han boede hos
den kendte og agtede pensionerede højbådsmand Olufsen i Hjertens-
frydsgade. På Olufsens påklædning ses, at han har været en af de bedre
stillede af indbyggerne. »Han var klædt i en meget falmet men yderst om
hyggelig afbørstet overfrakke, i hvis knaphul der sås et bredt dannebrogs
bånd. På sit hoved bar han en grå cylinderhat, og på den venstre hånd,
med hvilken kan støttede sig til sin paraply, havde han en gammel run
ken skindhandske«. Det anses, at der over ham hviler en falmet værdig-