39 / 55
37
hed. Efter at han om formiddagen har »tøflet« rundt i Nyboder og de til
stødende gader, tilbragte han eftermiddagen i »salen«. Benævnelsen salen
bmges om en kahytlignende dagligstue. Den omtales iøvrigt senere i
Gudrun Eriksens børnebøger.
Hjemmet hos højbådsmanden og hans kone var et yndet samlingssted
for adskillige af Nyboders standspersoner, og der udfoldedes en selskabe
lighed, som ikke var at finde andre steder. Der gaves anledning til selska
ber lige fra kirkelige højtideligheder til mindefesten for bådsmandens sto
retå, der blev bortklippet på grund af benedder. Den vigtigste dag var
Madam Olufsens kopsætningsdag.
I dette selskab af overordentlig livlige nybodersfolk, var det at den unge
Sidenius kom til at færdes. Han boede i stuen i et lillebitte gårdværelse. I
den lystige stemning, der herskede, blev han snart alles yngling. Han sang
med på fædrelands- og selskabssangene. Alt som aftenen gik blev alle
meget overstadige, og den lille plejedatter Trine forsvandt for at drømme
alene på sit værelse. Hun var hans tjenerinde i et og alt, men for Per var
hun kun en opvartende skygge. Han havde ikke sans for pigemes ynde.
Henrik Pontoppidan nævner ganske kort i sine erindringer, at han bo
ede i Nyboder. »Hos et prægtigt ægtepar af Holmens faste stok fik jeg et
virkeligt hjem, hvor jeg en årrække skulle komme til at nyde godt af den
80-årige kones bedstemoderlige omsorg«. Det er uden tvivl dette ophold,
han har tænkt på, da han skrev om Pers tid der.
»Admiralgården«, Det kgl. Bibi. Billedsamlmg.