44 / 55
42
Emma og Urban Gad boede i adskillige år i Haregade. Anna Bloch
fortæller i sine erindringer om de små og hyggelige stuer, de havde der,
Det er i dette hus, hun første gang er til selskab med sin senere mand, in
struktøren William Bloch. Til dette selskab havde hun forøvrigt Julie
Sødrings søn til bords.
Peter Urban Gad fortæller i sine erindringer »Klunketiden på en an
den måde« om sit barndomshjem, der var et nyboderhus i Haregade. Der
var så lavt til loftet, at faderen kunne lægge den flade hånd på loftet i stu
erne. Han fortæller en smule om Nyboder, der stemmer godt overens
med det tidligere nævnte, så kun en enkelt ting skal fremdrages. Nyboder
havde sin egen dialekt, som ifølge Gad ikke var københavnsk, ménsnare-
re en art højdansk med gammelt præg, stærkt isprængt med marinens
tekniske udtryk og skibshåndværkemes fagord. »Jeg skal nævnFéteksem-
pelr Mm fader^k-påTorespørgselTstillét overfor en ældre skibstømrer og
snedker fra Nyboder om, hvorledes det gik hans chefs frue, der var alvor-
lig syg og sengeliggende, det betegnende svar: Det er kuns snavs med
kommandørinden, nu har hun lagt vaterpas i to måneder«.
Som en blanding af biografi og københavnsbeskrivelse skal nævnes
Knud Bokkenheuser: Den gamle herre husker. I den er et afsnit viet Ny
boder, som han kalder »de gamle, gule huse, der minder om vor barn
doms legetøjsæsker«. Stilen i afsnittet bærer præg af sentimentalitet over
for stedet. Bokkenheuser har på en fin måde sammensat stykket af for
skellige afspejlinger i litteraturen, fra eventyret om hyldemor og de gamle
guldbrudefolk, over Holst, Recke og Overskou til Holberg. At Holberg
har dediceret Peder Paars til dem, nævner han som noget ærefuldt, men
indrømmer samtidig at »uden at det dog er ment til præjudice for deres
ære«. Når det stod på lussinger til børnene, skriver Bokkenheuser, at de
blev givet i »det blå kammer«. Denne betegnelse er den første, jeg har
stødt på, stedet er altid i andre beskrivelser kaldt »salen«.
Fagbøger
Den bedste objektive skildring af Nyboder er H.D. Linds bog: »Nyboder
og dens beboere« fra 1882. Til grund for bogen ligger hans egne oplevelser
og beretninger, han har fået overleveret. Bag dette ligger et umådeligt
stort arbejde i bearbejdelse af få trykte og mange utrykte kilder. Lind har
brugt, hvad han har kunnet opspore af kongelige resolutioner og oplys
ninger fra det kongelige gehejmearkiv og marineministeriets arkiv. Bogen
er inddelt i to hovedafsnit: Boderne og beboerne, Afsnittet om beboerne,