50 / 55
48
Du gamle, lille venlige by;
Ja gammel, skønt navnet lyder på »ny«,
med stuerne lave og trange,
hvor fik vi dig kær,
og mindernes hær
os korter aftenerne lange.
Vi husker vor barndoms livsglade år
i Nyboderhjemmets ret sparsomme kår;
Men aldrig dog fattig på hygge.
Med gården - ej stor,
hvor vildvinen gror,
hvor hyld og småblomster smykke.
Ja, byen derude opfostred en flok
af Nyboderdrenge - »den faste stok«.
Af gutter så djærve og glade.
Fæst mindernes bånd,
- lad nyboders ånd
dog aldrig dens sønner forlade.
E. Bjømeboe