51 / 55
Nyboders pris
Om Nyboderjeg kvæde vilen vise,
kun enjævn ogsimpel lilesang.
Holmens gamle rønnerjeg vilprise,
derjegselvivuggen Idengang.
Hver enplet herude rummer minder
om de helte, som på havetfor.
Her erskønt, nårsommersolen skinner
på de røde tage iNybo’er.
Fjerde Kristianmed det ene øje,
som ved masten stod irøg og damp,
tog det med komforten ejsånøje,
ihans lavestu’rder erlidtsvamp.
Men vielskerdog degule længer,
hvor detgrønne mos på tagetgror.
AlleHolmensfolk med hjertethænger
ved degamle huse iNyboer.
Når på langfart med den stolteskude
Holmensfastegutterdrogafsted
sukked’morjoforsindreng derude,
og en lilepigesukked’med.
Men når hjem de vendte medfregatten
og etflotvestindisksjaltilmor,
blevder højt tilloftethelenatten
ide lavestueriNybo’er.
Skalden grå cementbetonfortrænge
Holmens gule by, næfyforfa’en.
Jeg og Bjømegades raske drenge
stemmer itilmundharmonika’n:
Væk med hver en højoggrim kaserne.
Københavner, syng med om Nybo’er,
vivilaltidståpå vagt og værne
om de gamle minder iNybo’er.
AxelAndreasen