125
Haandværkslavg, liden eller ingen Paaskjønnelse, end sige
•Hjælp, fra Regeringens Side. Des uagtet stred Wiedewelt
ufortrødent for at liolde den forkuede Stiftelse paa Fode:
snart lod han vælge indflydelsesrige og veltænkende Mænd
til Æ r e s m e d l e m m e r , — saaledes den 5. Februar 1781
blandt andre Overkammerjunker N u m s e n og Kammer
herre P. F . S u hm , — snart henvendte han sig til Arve
prinsen, snart lige frem til Kongen om Understøttelse for
den fattige Kunstskole, — som i December 1779, da han
lod Akademiet, hvis Gjæld nu var stegen til 1507 D a le r1),
aller underdanigst — men forgjæves — ansøge2) hans
kongelige Majestæt om at se i Naade til det, — medens
lian paa den anden Side heller ikke frygtede for med
Eftertryk at hævde Kunstens Betydning og Kunstnerens
berettigede Krav paa Tak og hensynsfuld Erkjendtlighed.
Det varede ikke længe, før Akademiet paa ny maatte
udstede et Nødraab, højere og mere gjennemtrængende
end alle de tidligere. Da Vinterskolen skulde aabnes i
E fteraaret 1780, kunde man ikke til Veje bringe det nød
vendige Brænde, Olie og Lys, da Leverandørerne erklærede
ikke at ville yde mere, før de fik deres Regninger betalte.
I Mødet den 11. September
„delibererede
Forsamlingen i
Anledning af de forestaaende Vinterøvelser om at fore
bygge det Ophold, som
Cassens
slætte Tilstand i henseende
til samme ville foraarsage.
Og da man ikke saae Udveye
til den fornødne
Provision
af Olie, Brænde og Lys, uden
hvilken
Academiet
ikke kunne fortsættes, blev eenstemmigen
besluttet at indgaa
directe
med en allerunderdanigst
Pro
Mevioria
til Hans Majt. Kongen denne Sag angaaende“ 3).
Nogen Tid efter blev der afæsket Akademiet nærmere
Oplysninger om dets Status, hvilke med forventningsfuld
Beredvillighed bleve ydede4).
o Unv. B ib i. Mskpt. W ie d . Sm l. I I I , 295 ff.
2) s. St.
x) Akad. Dagebog 1780.
2) S. Steds. — H vo r umuligt det var for Akadem iet, trods den