163 / 297
148
dolirs Ø jne, er, som saa mange andre af AViedewelts bedste
A rbejder, gaaet til G ru n d e 1).
Den Gang var det Sk ik og B rug , at enhver anset
Mand eller Rangsperson, som afgik ved Døden, stedtes til
Hvile i en K irk e eller et K ap el, en fra mere end ét Syns
punkt forkastelig Uskik.
D en fortjente J o h a n S a m u e l
A u g u s t i n (død den 26. A p ril 178 5) vilde hvile under
Guds frie Himmel og befalede, at man skulde jorde hans
L ig paa den for ikke lang T id siden indviede A ssistens
K irk e g a ard uden for Nørreport, hvor W iedewelt rejste sin
hedengangne Y e n et fordringsløst M i n d e s m æ r k e , som
bar Ind sk riften : bene vixit, qui bene la tu it2).
D ette var det første a f det ikke ubetydelige An tal
Gravmæ ler, som Wiedewelt rejste paa A ssistens K irk egaard
uden for K jøbenhavn. E n D el a f disse staa endnu, — og
der er Grund til a f haabe, at man vil frede mere om
dem, end man har gjo rt over de øvrige, som nu sporløst
ere forsvundne, og a f hvilke vi kun kjende nogle faa a f
L ahd es Stik. D e tidligste a f disse Mindesmærker vare ind
satte i den K irk egaard en omgivende Mur. D e vare aldeles
i Smag med Kunstnerens mindre betydelige K irkemonu
menter, som det Hasteske og det Garboeske: Indskrifts-
tavle i Ramme, eller mellem Sø jler og Lisener, Topstykke
med Ornament for oven, Niche med Lam pe eller Taare-
krukke for neden.
D e senere Monumenter paa K irk e
gaarden vare derimod frit staaende, men heller ikke disse
kunne gjøre Fo rd ring paa nogen større Originalitet i Op
findelse eller Id é ; tvært imod ere de jævnlig kun R em in i
scenser fra ældre og betydeligere Væ rker.
D en hvilende
Yngling eller Genius paa det Bodenhoffske Gravmæ le er
saaledes kun en noget forandret og betydelig ringere G jen-
tagelse a f Dødens Genius paa det W eisseske Monument,
den granskende Olding paa Kon ferensraad N ielsens G rav
1) Mskpt. 1396, n, — Ramdohr, 166, — Nyerup
o g
L., 33.
2) Mskpt. 1396, n, — iiyerup
og
L., 34. — Stukket af Lahde. Er
nu forsvundet.