EfterretnOmJohannesWiedewelt

150

enstemmig W i e d e w e l t f o r s j e t t e G a n g til D i r e k t ø r

og Weidenhaupt paa ny til K a sse re r, hvilke Y a lg i Skrivelse

a f 26. s. M. godkjendtes a f Præ ses „med besynderlig Fo r-

noyelse“ *).

I Mødet den 3 1. M ars indfandt Præ ses sig, ledsaget

a f P r i n s K a r l a f H e s s e n .

„D a Forsam lingen havde

taget Sæde,

gratu lerede

Hans kongelige H oyhed , Hans

Hoyfyrstl. Durchl. Prindsen a f

Hessen

til Æ re s Medlem

a f

Academ iet

“ ( !) 2).

D en 23. Maj 1786 gjorde Præses „Oberhofmester“ ved

Sorø Akadem i, Gehejmekonferensråad, G r e v H a x t h a u sen,

t i l Æ r e s m e d l e m . Denne G ang gjorde dog hans konge

lige Højhed sig den U lejlighed at forlange denne Ud

nævnelse a f A kad em ie t3).

Æ resm edlemm er havde dette saaledes ingen Mangel

p aa, hvorimod det a f udenlandske Medlemmer endnu kun

talte meget faa.

Fo ruden P i l o , J a r d i n og R e v e r d i l ,

var der Professorerne G a g l i a r di i Neapel og L j u n g

b e r g e r i Stockholm ,

Kobberstikkeren

J a c o b v o n

S c h m u t z e r , D irektør for Akadem iet i W ien, — hvem

W iedewelt havde foreslaaet til Medlem, og som for R ecep

tionen havde indsendt et Stik efter Rubens, „M u llu s

Sevo la

“ (den 26. M aj 1 7 7 7 ) 4), — Kobberstikkeren N i c o l a s

d e L a u n a y fra P a ris , „kongelig dansk — senere ogsaa

preussisk — H of-B roderer og Perlestikker F r a n s J o h a n

J o s e f „ S c h e n e l l i “ (o: G e n e lli)5) og endelig K obber

stikkeren B e r w i c , og disses A n tal var ved Udgangen af

1802, — hvor dette vort Skrift ender, — kun forøget med

ganske enkelte.

To nye Professorer havde et P a r A a r før taget Plads

i de ældres K re d s : Bygm esteren P e t e r M e y n var bleven

0 Akad. Dagebog 1785.

2) S. St.

3) S. St., 1786.

4) S. St., 1777.

5) Buscbing, 308, — Weinwich, 237.