171 / 297
156
her i D anm ark, er endnu i vore D age ingenlunde uden
Betydning. A f det Wormske lærde L e x ik on 1) ses, at det
var W iedewelts A g t at lade stikke alle An tiker, som fandtes
i de danske S tate r, „saavel paa publique Steder som hos
private F o lk “ . Men Danmark var ikke det L a n d , hvor et
saadant Væ rk kunde fremmes.
Wiedewelts Y e n og Y el
ynder G u l d b e r g forudsagde strax dette. „Høiædle A l ei-
høistærede H r. Ju stitsra a d “ , — skriver han den 17 . Okto
ber s. A . fra Aarhus, - „det var mig en saare angenem
Gave, da jeg fra D eres Yelbhds. Haand modtog de tvende
B xem p larer a f Oldsager, som D e har havt den Godhed at
sende mig.
Saavel Kobbere som T e x t ere lortrefhge,
og nu Mesteren selv, hvor er og har han altid været mig
kier og ærværdig!
Maatte kun
^Subscnbente? nes
nta
giøre det mueligt, at flere Dele kime komme ud ! Men jeg
frygter . . . .2).
D et gik da ogsaa, som Guldberg — og vel sagtens
ogsaa W iedewelt — forudsaa. Begeringen , Hoffet, Adelen,
de rige og mægtige forholdt sig ligegyldige over for et Yæ rk ,
hvis Yæ rd og Betydning de ikke forstode at skatte; de
lærde og Kunstnerne vare ude a f Stand til at støtte det
tilstrækkeligt, og der udkom ikke mere end den samme
første Tome.
Den „henstaaer da i B og salen e, tilligemed
Begen fu ss’s Conchylieværk, Scheels K rig sh isto rie , B irchs
græske ny Testamente, P lanen til F red erik sld rken , og de
flere ufuldførte Y e rk e r, og tjener til A d varsel om , at I n
gen i dette lille og af Smaaheds-Aand besjælede L an d skal
begynde paa Foretagender, som gaae i det S to re3) “ .
D isse Ord skrev B a s m u s N y e r u p i 1799 . D et var
den „Sm aah ed s-A and , som besjælede L an d e t“ og ikke
Wiedewelt, der var Skyld i, at dette Yæ rk , der vilde have
>) III., 858.
.
*) Brevet, som var i Etatsraad Thaarups og nu er i Bogli. Ihaa-
rups Eje, findes aftrykt i Øst: Minerva IH., 29. — Det nævnte
Yærk er særdeles rosende anmeldt i L. Eft. 1788, 1 ff.
8) Nyerup og L. 45.