EfterretnOmJohannesWiedewelt

161

Værelsernes B eliggenhed , Lyshed og H ø jd e , og Numsen

foreslog derfor, at Portræ tmaleren skulde have den a f

P r e i s l e r beboede Lejligh ed i nederste E ta g e , Theater-

maleren W e i d e n h a u p t s Bolig i samme Stokværk, H o y e r

skulde afgive sine Væ relser i samme E ta g e til Land skab s

maleren, A rkitekten skulde have den a f M a n d e l b e r g

tidligere — og formodentlig a f Mandelbergs Enke endnu

den G ang — beboede Lejlighed , der ligeledes laa i neder

ste Stokværk. I mellemste E ta g e , — hvor tillige Skole

lokalerne fandtes, — skulde Historiemaleren have Bolig,

i øverste Stokværk endelig M iniaturmaleren ( Mu l l e r , der,

som an fø rt, skulde miste et P a r Væ relser, der skulde af

give B o lig for Slotsforvalteren), Medailløren ( A d z e r ) og

Læ reren ( L ø f f l e r ) . Denne Indstilling, der i det hele var

ganske fornuftig, men kun lidt hensynsløs mod dem, som

den Gang havde Bo lig paa Slottet, blev godkjendt a f K o n

gen, „men uden

P reju d ice

for de nuværende B ebo ere“ , og

blev a f Numsen meddelt Akadem iet i Skrivelse a f 18 .

A p ril 1 7 8 7 , hvilken Skrivelse fremlagdes i Mødet den 30.

s. M .1)

H arsdorff har formodentlig gjort A fk a ld paa den ham

anviste Bo lig til Fo rd e l for Abildgaard , thi i Forsam lingen

den 8. Ju n i indstillede Akadem iet denne sidste til at faa

Mandelbergs Væ relser og forlangte derhos den S al paa

Charlotteborg, hvor Lo tteriet blev trukket, til A te lie r for

ham. Hans kongelige Højhed bifaldt det første og vilde

henvende sig til Kongen angaaende det sidste2). I An led

ning a f Akadem iets Ønske, at Lo tteriet maatte blive truk

ket et andet Sted end paa Charlotteborg, henvendte ved

kommende Avto riteter sig til Magistraten og de 32

Mænd, om Trækningen kunde finde Sted i „de 32 Mænds

S a l“ eller i et andet a f Raadhusets L o k a le r, men fik et

benægtende Svar. Akadem iet besluttede imidlertid i F o r *) Akad. Dagebog, 1787.

*) Akad. Dagebog, 1787.