EfterretnOmJohannesWiedewelt

159

Harsdorff, Ju e l og Meyn, — altsaa omtrent Akadem iets

mest fremragende Mestere i alle Kunstens G ren e, — en

aller underdanigst Forestilling angaaende V a lg e t a f W iede-

welt trods Abildgaard s Indsigelse.

Sagen gik til Kongen ,

og i Akadem iets Forsam ling den 3 1. M ars frem lagdes føl

gende aller højeste Resolution :

„V i

approbere Academ iets

V a lg , dog uden følge for

E ftertiden .

Christian R e x ,

F riderich C.

P . 1) “

Akadem iets finansielle Tilstand under W i e d e w e l t s

s y v e n d e D i r e k t o r a t var ikke heldigere, end under de

tidligere, og Regeringens K arrigh ed mod Kun sten og dens

D yrkere stod i en skærende Modsætning til den Rund-

haandethed, som Fyrstern e i andre Land e viste endog mod

Kun stnere, som i ingen Henseende kunde maale sig med

vore.

Medens saaledes f. E x . A rkitekten L a n g h a n s ,

„som havde forandret Operahuset (i Berlin) indvendigen2) “ ,

erholdt en E fterløn a f tre Tusende D aler aarlig , en meget

rig Gulddaase og 1000 Dukater „P re sen t“ samt Gehejme-

raads „Characteer“ , og det skjønt han „langt fra var nogen

H a r s d o r f f 3) “ , var Akadem iet her hjemme endnu stedse

henvist til sin knappe Fond a f 5000 D aler, og bestandig

hed det: man maa spare, spare og atter spare. W iedewelt

gjorde sit yderste for at holde Stiftelsen paa Fod e med de

knappe M idler, der stode til hans Raad ighed ; han gjorde

endog, hvad han under lykkeligere Forhold ingen Sinde vilde

have gjort, han inddrog et Stipendium. Pensionæren J e s

p e r J o h a n s en H o l m, en a f vore dueligste Medaillører,

1) o: Kronprins. — Akad. Dagebog 1787. — Under 26. Febr. bavde

Tb. Tb aarup skriftligt anmodet Akad. „om at foreslaae barn

til dets

adjungerede

succederende Secretair“ ,

men denne An

søgning blev i Mødet s. D. „ikke tagen i

Deliberation

“ . Akad.

Dagebog 1787.

2) Brev fra Hoyer til Wiedewelt, Berlin 28. Febr. 1788. (Aftrykt

i Kbh. Sk. 1829, 1270).

3) s. St.