165
vor Kunstners hengivneste Venner, og som den Gang ju st
opholdt sig i B erlin , skrev under 26. Ja n u a r 1788 til Wiede-
welt for at opfordre ham til at træde i Tassaerts Sted. I
B erlin fandtes der nem lig, efter Hoyers Mening, ingen,
som var dette A rb ejde voxen, skjønt der „ellers visseligen
var en Hobn for en B illedhugger at giøre der1). W iede-
welt erklærede sig ogsaa rede til at udføre Ziethens Statue;
hans F o rslag des angaaende blev paa den varsomste Maade
a f H oyer giort „anhængig ved
M in ister H e i n i t z ,
som
Konsternes M in ister2) “ .
Hoyer henvendte sig ligeledes
denne Sag angaaende til Heinitz’s Ven , G rev P o d e w i l l s ,
der i 1786 under sit Ophold i K jøbenhavn havde lært
AViedewelt personlig at kjende og skattede hans Kun stner
dygtighed særdeles højt.
Denne Stormand følte sig i høj
G rad tiltalt a f Wiedewelts F o rsla g og tilbød at gjøre M i
nister Heinitz det begribeligt, „at man til et saadant
M onu
ment
bør vælge en erfaren og consomeret K on stn er3) “ .
Men imidlertid var den unge S c h a do w vendt hjem fra Kom
og havde strax efter Tassaerts Død fasiet Befaling til at
gjøre et Udkast til Ziethens Monument; dette Udkast, sk ri
ver Hoyer fra B erlin den 29. M a rs, „skal være ret artig,
men je g tvivler paa at dette A rbeyde bliver ham anbetroet,
. . . . saasom han er kuns vant til at arbeyde i det smaa og
til
Postelins-Fatiriyuet*)“ .
Ogsaa til A l e x a n d e r T r i p p e l
i Kom havde man henvendt sig for at „
engagere
“ ham5).
I det sidst nævnte B re v raader Hoyer vor Kun stner
til at skrive om Sagen til Kongen a f Preussen selv, men
dog hverken forbigaa Gehejmeraad W o lin e r eller M ini
steren Heinitz.
Om W iedewelt fulgte dette K a a d , kunne
vi ikke a fg jø re ; men at i alt F a ld Hoyer endnu ikke havde
opgivet Sagen, skjønt han hel vel vidste, „at der i Kunsten
*) Brevet er aftrykt i Kblivns. Skilderi, 1829, 1268 f. — Originalen
i Bogh. Thaarups Eje.
2) Kbh. Skild. 1829, 1269. — Thaarup.
3) Brevet aftrykt i Kbh. Skild. 1829, 1270. — Thaarup.
4) s. St, Side 1271.
5) s. St.