166
i Berlin herskede en utroelig
Ignorance
, og at de største
Stympere, naar de kun havde visse F o lk i Lumm en , kunde
faa hvad de v ild e 1) “ , — fremgaar a f, at han endnu den
26. A p ril skriver til W iedew elt, at han samme D ag „med
den agende Po st har afsendt 2
Exem plarer
a f
G eneral
Ziethens P o rtra it
i K obb e r . . . “ I samme B re v tilføjer han,
at Schadow formodentlig ikke fik Statuen at gjøre . . . .
„hans
ésquisse
har ieg seet, og fin d e r, at det er kuns et
arbeyde a f en
Eleve'*')“ .
H vad W iedewelt videre har foretaget i denne Sag,
vide vi ikke. Schadow fik dog til sidst A rb ejdet at udføre,
men det gjør ham , efter vor Form en ing, ikke synderlig
Æ r e 3).
A f Hoyers B re v til W iedewelt fra denne T id ses det,
at v o r K u n s t n e r s N a v n v a r h ø j t æ r e t v e d H o f f e t i
W e i r n a r , hvor den T id s ædleste og genialeste Aander
samlede sig.
„Enkehertuginden“ , skriver han den 25 N o
vember 1788 fra Strassbu rg, „som i sin T id har staaet i
R elation
med
W i n k e l m a n
, og som i øvrigt har læst
alle
W inkelmans
Sk rifter, kiender Ju stitsraad
W i e d e
w e l t
saa nøye som om hun havde omgaaets ham i mange
A a r.
E t a f hendes Ønsker var at kiende Dem personlig
og tale med Dem. N aar denne Prindsesse efter halvandet
A a rs forløb kommer tilbage fra
Ita lie n
, og D e saa vil
giøre en L y st-R ey se til
W eirnar
, kan De være sikker paa
ikke at fortryde det. D et maatte da være om Sommeien,
og da ville D e passere D eres T id meget behageligt. M en“ ,
tilføjer han, „om ieg tør spørge hvorfore giør D e ikke een-
gang imellem en saadan R e y se ? De, som Fo rsynet har sat
i den Forfatn ing at kunde giøre den uden Vanskelighed: ieg
arme og
ru inerede
Stymper som har at kjæmpe med saa-
1) Kbb. 'Skild. 1829, Side 1270. — Thaarup.
2) s. St. S. 1272.
8) Det blev oprejst 1794 paa AVilhelmspladsen i Berlin, men er i
1862 benflyttet til Kadetskolen og erstattet af en Afstøbning i
Bronce.