179 / 297
164
o v e r den den 21 . November 178 5 afdøde K o n f e r e n s r a a d
J o h a n n e s J o a k i m A n c h e r s e n ; det er a f norsk M a r
mor med Portrætmedailion a f B ronce, er prydet med Y a se
og Lampe samt Vaabenskjold a f hvidt italiensk Marmor
og forsynet med en Indskriftstavle. D et blev opsat i K o l
ding K irk e ved Siden a f F ad eren s, Biskop Anchersens,
G ravmæ le1).
I Aarene 1 787 og 1788 forfærdigede W iedewelt paa B e
stilling a f Stiftamtmanden i Sjæ lland , G e h e j m e k o n f e -
r e n s r a a d H e n r i k B r o c k e n h u u s , t r e s i m p l e L i g
k i s t e r a f norsk Marmor for Bestilleren selv, hans afdøde
Hustru og hans ældste Søns afdøde Hustru.
Disse tre
K iste r vare fuldkommen éns og bare kun Navn og V a a
benskjold.
To a f dem kom til N y sø , den tredje til det
grevelig Scheelske A rvegravsted i Jy lla n d 2).
Dette var omtrent alt, hvad der i de nævnte tre A a r ud
gik fra W iedewelts Værksted. Den Omstændighed, at han i
Slutningen a f 1 787 og Begyndelsen a f 1788 var syg, maa
im idlertid ikke lades ude a f B etragtn ing, naar man forbav-
ses over, at den Mester, hvis overordentlige Frembringelses
dygtighed man tidligere beundrede, i disse A a r frembragte
saa lidt. Hans Underskrift i Akadem iet Dagebog, efter at
han i Feb ru ar 1788 atter havde givet Møde i Forsam lingen,
er svag og rystende, — rigtig nok kun i F ø rstn in gen ; —
muligén har hans Sygdom saaledes været det fø rste, lette
A n fa ld a f det Onde, som fulgte ham til hans L iv s sidste
Time.
Sygdom afholdt imidlertid ikke Wiedewelt fra i U d
landet at søge A rbejder, som mere passede for hans Geni
end de, Fædrelandet bød ham.
I Berlin vilde man paa
denne T id rejse en Billedstøtte a f den tapre Z i e t h e n , og
dette betydelige A rbejde blev overdraget til den belgiske B il
ledhugger T a s s a e r t . Denne Kunstner døde imidlertid kort
efter, og Miniaturmaleren K o r n e l i u s H o y e r , der var en af
*) Mskpt. 1396, n.
2) Mskpt. 1396, n.