177 / 297
162
samlingen den 5. F eb ru ar 1788 at indgaa med undeidanigst
Fo restilling til Præses denne Sag angaaende1).
Formodentlig har hans kongelige Højhed Præ ses ikke
skjøttet om at give sig i L a g med M agistraten og de 32
Mænd, thi den 3. M ars s. A . besluttede man paa Char-
lotteborg, „da
Academ iet
ingen offeutlig Skole har i M a
lerkunsten og
LotleriesalQTi
altsaa, deels a f denne, deels af
andre A a rsa g e r er ganske uundværlig for samme“ , endnu
en G ang at indgaa til h. k. Højhed med Forestilling des
angaaende, hvortil Professor K a l i havde udkastet K o n
cepten2).
Denne Sag, der i de følgende A a r hlev ført med en
ikke ringe B itterhed, og som vi senere skulle vende tilbage
til, blev først endt mange Herrens T ider efter, at den var
begyndt.
Vende vi os fra de akademiske H aller til Wiedewelts
A telier paa Materialgaarden, da finde vi der ikke mere den
travle V irksomhed som i tidligere D age.
Tiderne bleve
trangere og trangere, Regeringens Ødselhed under F red e
rik V . og i K ristian V I I .s første D age var nu slaaet over
i sin diagonale Modsætning: Sparsommelighed var nu ble
vet Tidens L ø se n , og, — som det ofte plejer at gaa,
den bragtes hyppig i Anvendelse der, hvor det mindst
burde ske. Dette gjæ lder ikke mindst for de skjønne K u n
sters Vedkommende. P a a samme T id , som man lagde en
god og bred V ej i Haandværksdannelsens In teresse gjen-
nem Kunstskolen, maatte denne kæmpe med en Trang, der
grænsede nær til yderlig A rm od , og det gik ikke dens
P rofessorer bedre^). L ig e siden Akadem iets Stiftelse havde
de hovedsagelig været henviste til at leve a f de Bestillinger,
som H o ffe t, de store, og mægtige maatte ville forunde
dem ; de fleste a f dem tjente endnu uden Løn , og Medbø-
*) Akad. Dagebog, 1788.
2) Akad. Dagebog, 1788.
3) Abildgaard danner en Undtagelse. Han var en forholdsvis vel
havende Mand.