183 / 297
168
ønskede denne S ag udsat, indtil det fik V ished om, at
Lo tterisalen vilde blive det overladt eller ej, og samme
D ag indsendtes en underdanigst „
Prom em oria
“ til hans
kongelige Højhed Præ ses om naadigst at
„intercedere“
for,
at Lotterisalen maatte overlades det, „d a
Academ iet
ellers,
a f Mangel paa P lad s intet kunde udrette“ .
M agistraten
anmodede vel, ligeledes under 17 . Feb ru ar, Akadem iet om
at fremkomme med sine F o rsla g i det foreliggende Spørgs-
maal, men Akadem iet erklærede intet at kunne foretage i
den Henseende, før Lotterisalen blev det overlad t1), og i
den følgende Forsam ling udfærdigede man en Ansøgning
til Kongen om endelig at erholde denne saa meget om
tvistede S a l 2).
Dette opnaaedes dog først i 1 79 1 , under
W
eidenhaupts D irektorat.
I øvrigt behandledes Akadem iet og Akadem ikerne,
selv de ypperste Kunstnere, med vanlig Hensynsløshed.
A t D r. med., senere Ju stitsraad og B o r g e m e s t e r J e n s
B a n g , en ikke ubegavet Kunstner, der allerede i 176 5
havde vundet den store Gfuldmedaille som A rkitekt, i 1788
— paa Ansøgning a f ham selv(!) — blev optaget som
Æ r e s m e d l e m , og at den samme Hæder den 22. F eb ru ar
1790 „efter Arveprinsens Ønske“ blev P r o f e s s o r M ü n t e r
til Del, kan man kun glæde sig over; begge omfattede
Akadem iet og Kunsten med In teresse og K jæ rligh ed ; den
første gjorde sig siden — fra 1805 — fortjent a f K u n st
skolen som udmærket Læ re r i Anatomien, og den sidste
fortræffelige lærde havde heller ‘ ikke til Hensigt at hen
sidde ledig i Akadem iet, — allerede den 4. Oktober s. A .
meldte han, at han fra 1. November agtede at holde F o re
læsninger over den gamle Kun sts H isto rie3) ; — at P ræ ses
i Forsam lingen den 29. M ars s. A . meddelte, at han havde
„tilstaaet H r.
Z o e g a
i
Rom
et
Honorarium
a f 100 R ig sd i.
A arlig imod at han maanedlig aflegger
Rapport
til
Acade-
0 Akad. Dagebog, 1790.
2) S. St.
3) S. st.