189 / 297
174
Ledighed naar det befant sig i T ran g “ J), — som om det
ikke altid befandt sig i T rang!
Hvis nogen af Akadem ikerne efter denne B esked
endnu har været sangvinsk nok til at baabe, blev saadant
Haab bortvejret ved Finanskollegiets Skrivelse a f 2 1.
M a j, hvori det meddeltes, „at
Academ iet
ikke kunde
frietages fra den a f H s. Mayt. paabudne A fko rtn ing af
6 % “ 2)-
Man maatte altsaa finde sig i sin Skjæbne og se sig
om til alle Sider, om det ikke skulde være muligt at op
dage en Post, hvorpaa man kunde spare, — spare endnu
mere, end man gjorde og bestandig havde gjort. Man saa
ingen anden Udvej end at udsende en Pensionær mindre
end ellers, og vedtog at anmode Præ ses om „a t tilbage
holde et Reisestipendium for med samme at bestyre de
Udgifter, hvortil de 300 R d l. have været
employeret
, som
efter allerhøieste B efaling afko rtes a f
Accidemiets
aarlige
Fond
“ 3).
Dette skete i Ju n i. — Den 29. A vgu st fremlagde
D irektøren en Skrivelse fra Præ ses, hvori det tilkjende
gives A kadem iet, at det første ledige Rejsestipendium
skulde tilfalde Medailløren G i a n e l l i , — en Sag, hvorom
der længe havde hersket Strid mellem Abildgaard , der tog
sig meget a f den nævnte Medaillør, og de øvrige P ro
fessorer 4).
E n T røst i al denne Modgang var det dog, at A k a
d e m i e t f i k d e n s a a l æ n g e b e g j æ r e d e L o t t e r i s a l
overladt til Udvidelse a f Ornamentskolen.
D e r blev saa
stærkt Tilløb af Læ rlinge, at man maatte afslaa ikke faa
Begjæ nnger om A d gan g sk o rt5).
I Forsam lingen den 1. Ju n i ( 17 9 1) vedtog Akadem iet
„ Su jetter
for
Concours
for de store
P rem ier
“ , deriblandt
0 Akad. Dagebog, 1791.
2) S. St.
3) S. St.
*)
S. St.
5) S. st.