170 / 297
155
clet paa samme T id , som man „til antike Statuer og andre
Kun stsager samt Ornamenter o. desl. til Ornamentskolen“
tilstod Akadem iet 95 D aler 4 Skilling aarlig og henviste
Mandelbergs Enke til F a ttigb lo k k en !1)
S a a forløb der fem samfulde A a r, — formodentlig har
man været noget betuttet over de uhyre Udgifter, — indtil
endelig K an celliet ved Skrivelse a f 15 . Ja n u a r 17 8 5 til
meldte Akadem iet, at anden D e l af Væ rket skulde fu ld
føres paa Kongens Bekostning, og at Konferensraadinde
M ü l l e r 2) havde indberettet, at hendes afdøde Mand havde
„giort Besk rivelse“ over ti a f Pladerne. D en nævnte Mül-
lerske Beskrivelse skulde tilsendes Akadem iet „for at be
dømme samme, saa og tillige overdrages ved de a f dets
Lemm er dertil meest duelige at besørge saavel de mang
lende B esk rivelser, som Kobbernes Illum in e rin g
“ ,
ret som om W iedewelt og hans Kunstbrød re paa Embeds
Vegne skulde være forpligtede til, naar K an celliet forlangte
det, at optræde som naturvidenskabelige K ritik e re og F o r
fattere. D et gjør et eget Indtryk at se L u x d o r p h s N avn
under dette abderitiske Dokument3).
Kongen resolverede imidlertid under 1. F eb ru a r 1786,
at det skulde overdrages P e t e r K r i s t i a n A b i l d g a a r d
at forfatte den manglende Text, hvilket K ancelliet, sikkert
til Kunstnernes store Beroligelse, tilmeldte Akadem iet4).
W iedewelt havde im idlertid været sysselsat med et
andet Væ rk, som han havde mere Forstand paa og In
teresse for end det nævnte A rbejde over Snegle og Mus
linger. I 1786 udkom nemlig „ S a m l i n g a f æ g y p t i s k e
og r o m e r s k e O l d s a g e r , u d g i v n e v e d J . W i e d e w e l t ,
1ste Del, Kbhvn .“ , 38 Sider T e x t og 27 K obbertavler, F o l.
Dette V æ rk , der er saa godt som det eneste i sit Slags
*) Dokumenter angaaende denne Sag paa Unv. Bibi. (Mskpt. Wied.
Sml.) — Kb livns Skilderi 1829, 980 ff.
2) Enke efter den i 1784 afdøde O. Fr. Muller.
3) Kb livns. Skild. 1829, 980 ff.
4) s. St.