EfterretnOmJohannesWiedewelt

241

berørte „ugentlige Selskab “ 1).

A ftenen tilbragte han vel

mest i sin Y en s og sine Søstres Selskab mecl Studium,

Tegning eller syslende med sine talrige Optegnelser og

Haandskrifter.

K un sjældent aabnede denne stille og

tarvelige K re d s sig for at optage en G jæ st i sin M id te 2),

men skete det en enkelt G an g , at en fremmed, som

E c k

eller H i r s c h f e l d , betraadte AViedewelts H u s, forlod han

det igjen fortryllet a f Oldingens blide Elskværdighed og

aandrige Underholdning 3).

Men det beskedne Y elvæ re, som denne lille K red s i

lang T id havde kunnet glæde sig ved, afløstes hen imod

Aarhundredets Slutning a f den bitreste Trang og Kød. De

Smaasummer, som W iedewelt i lykkeligere Dage havde

sammensparet, mistede han ved forskjellige U lykkestilfæ lde4).

Hvilke disse Ulykker have været, formaar man næppe med

V ished at afgjøre nu. D et er ikke umuligt, at Wiedewelt

kan have anbragt sine Sparepenge i faste Ejendomme og

mistet dem i 179 5 ved Byens B ran d ; det er ligeledes

muligt, at han kan have havt Penge staaende i Handelshuse

og mistet dem i den store Handelskrise 1 799; maaske har

hans gode H jæ rte bragt ham til at hjælpe andre, som have

lønnet ham med U ta k 5) , og endelig beretter en Tradition,

at et for hans Hegning med Marmor ladet Skib forliste,

og at der derved paaførtes ham et T a b , som han ikke

kunde bære. I Aarene 1857 eller 1858 opdagede man paa

Havbunden i Kærheden a f Læ søs K y st en Del Marmor

til Danmark affilieredes han den 13. September 1763 i Logen

Zorobabel til Nordstjernen, i Kjøbenhavn. I England fik han

siden den saakaldte første skotske Grad. Her hjemme steg han

siden til meget høje Grader, men har i øvrigt aldrig beklædt

nogen Embedspost, i det mindste ikke i den nævnte Loge.

(V elvillig Meddelelse af en Frimurer).

J) D etteomtales flere Steder iNye kgl. Sml. Mskpt. 111, 1. 1.

2) P. E.

Muller i L. Eft. 1802,No. 39.

3) Eck, 40 f. — Breve fra H irschfeld til IV. (i Bogh. Thaarups Eje).

4) P. E.

Muller i L. Eft. 1802,No. 39.

5) Sml. foran, S. 236 Note 1.