242
b lokke, som aabenbart hidrørte fra et strandet Skibs L a d
ning.
Omtrent 40 a f disse B lo k k e, — der viste sig at
være norsk Marmor, hvoraf, som vi have set, W iedewelt
brugte betydelige Kvan titeter — , hleve optagne, bragte til
K jøbenhavn og henlagte paa „Marmorpladsen“ , hvor de
sidste a f dem bleve solgte for en Ubetydelighed for nogle
A a r siden 1).
D et hed sig, den Gang man fandt disse Marmorblokke,
at de havde tilhørt Wiedewelt, at de havde været om Bord
paa et for hans Regn ing fragtet Sk ib , som var fo rlist, og
at det T a b , Kunstneren derved havde lid t, havde berøvet
ham hans sidste H jæ lpek ilder2).
Dette er nu noget, som ikke kan bevises, men som
des uagtet kan have nogen Sandsynlighed for sig.
A t
W iedewelts Omstændigheder i hans sidste Levedage vare
saaled es, at han end ikke med den yderste Sparsomhed
kunde skaffe sig og sine et nogenlunde anstændigt Udkomme,
ses a f Samtidiges V id n esb yrd 3) og fremgaar i øvrigt klart
a f de sørgelige Oplysninger, der fremkom efter hans D ø d 4).
A lt , hvad der havde Væ rd i: Kongen a f Englands Guld-
daase, K aro line Matliildes i Ould indiattede A g a t-la b a tie re ,
Gu lduret, som Hertug Ferdinand havde skjænket ham,
Magistratens Sølvterrin, Moltkes Guldmedaillon, F rederik
V .s Gu ldd aase5), 16 Sølvm edailler, — vare pantsatte for
!) Velvillig Meddelelse af Hr. Grosserer E. Z. Svitzer.
2) Saaledes ytrede, blandt andre, afdøde H. V. Bissen til Forf.
8) Peter Erasmus Muller i L. Eft. 1802, No. 39: „Men selv det
anstændige Udkomme kunde Oldingen W iedewelt ikke forskaffe
sig . . .
— )?Jeg gaaer hen, hvor der er intet Savn“, (Oehlen-
schlåger i „Tilskueren“ 1803); — „Hvor tager W iedewelt, mens
.Tordens Nød han glemmer, sit Marmor fra?“ (Eimbrev af Febr.
1807, til Jens Baggesen).
4) Forseglings-, Registrerings- og Behandlings-Protokollerne i Hof-
og Stadsrettens Arkiver, Raadhuset.
5) W iedewelt ejede endnu en Gulddaase; den var pantsat til den i
1801 afdøde Sekretær Kristen Scliifter. — Alle de oven for be
rørte Pantsættelser fandt Sted i 1801 og 1802. Protokollerne i
Hof- og Stadsrettens Arkiver.