79 / 297
64
der forlod sin i hans Tilnavn antydede Næringsvej for at
dyrke de skjønne Kunster, og som med megen Hurtighed
udspidsede og punkterede Marmorfigurerne for sin Herre
1).
Endelig have vi forefundet2) Stenhuggerne R e t z k e , E r i k
E l k j æ r og N i e d e r s e e samt Formeren L ø g s t r u p . —
der alle fire, ligesom de fire oven for nævnte, arbejdede
paa Frederik V .s Gravmæle, — omtalte som Arbejdere i
Wiedewelts Værksted.
Trods sin overordentlige Produktivitet havde Wiedewelt
i disse A a r fundet Tid til at sysle med literære Sager. I
1762 havde han under Mærket I. W. udgivet sit lille Skrift
„ T a n k e r om S m a g e n u d i K o n s t e r n e i A l m i n d e l i g
h e d “ , som vi allerede tidligere have omtalt som en Frugt
af Winckelmanns vækkende og aandsbefrugtende Omgang
og som en Affødning af den tyske lærdes Dresdner Skrift,
og som vi her vende tilbage til, dels for gjentagende at
hævde det Æ ren for at være det første æsthetiske Arbejde,
som hos os aabent brød med Parykstilen og opstillede
Naturen og Antiken som den ægte Kunsts Hovedkilder,
dels for at yde Forfatteren den Anerkjendelse, at han.
skjønt opdragen paa Tysk, dog udtrykker sig med stor L e t
hed og Færdighed i det danske Sprog og i saa Henseende
ingenlunde staar tilbage for de aller fleste af vore Skribenter
fra den Tid, ligesom en varm, dansk, patriotisk Tone
klinger igjennem hele det lille Arbejde.
F ra 1762 skriver sig ligeledes Wiedewelts forhen be
rørte lille Skrift „ F o r k l a r i n g e r ov e r T e g n i n g e r ti l
K o n g e n “ . Det er kun 32 Sider stort, og om det end
ikke, lige saa lidt som det foregaaende Skrift, kan fri-
kj endes for et vist Pedanteri i Fremstillingen, noget, der
jo er almindeligt i saa godt som alle den Tids literære
Arbejder, saa udmærker det sig paa den anden Side ved
et efter Omstændighederne smukt og flydende Sprog og
vidner derhos om. at dets Forfatter var i Besiddelse af et
x) Weinwich, Side 219.
2) Unv. Bibi. Mskpt. W ied. Sml. II, 23.