EfterretnOmJohannesWiedewelt

a nd e r T r i p p e l og af Maleren A n t o n I v r i s t o f e r Ut i de .

Som man ser, skøde de unge haabefulde Kunstnere frodigt

frem, og vi have endda ikke nævnt uden de bekjendteste1).

Ogsaa Elevernes Antal var voxet stærkt. I 1 752 var der,

som vi have fortalt, 100 „

Discentes

“ , i 1 757 var der omtrent

150 eller 16 0 2), i November 1764 var Tallet paa Akade

miets Lærlinge voxet til 216 3), deraf 20 i Modelskolen,

i Gribsskolen, 30 i Bygningsskolen, 28 i Frihaandstegne-

skolen og 130 i den første Begyndelsesskole4).

Den 13 . Jan . 1766 døde Kong Frederik V , Kristian V I I

besteg Tronen og ægtede noget efter Prinsesse Karoline

Mathilde af England. Disse Begivenheder gave Anledning

til en Række Højtideligheder af forskjellig Art, og for den

kunstneriske Udsmyknings Vedkommende henvendte man

sig atter til den utrættelige Wiedewelt, der saaledes fik

Lejlighed til at vise sit Talent fra en ny Side. Han op

fandt og udførte nemlig en Række af „ D e k o r a t i o n e r u,

der vidne om Opfindsomhed og Smag, livfuld Fantasi og

dyb poetisk Følelse, Egenskaber, som allerede samtidige

priste hos ham5), nemlig:

ved F r e d e r i k V. s Ligtog

en I l l u m i n a t i ons - D e k o r a t i on f o r a n R a a d h u s e t ,

x) Akadem iets Dagebpger fra disse Aar, — Unv. Bibl. Mskpt.

W ied. Sml. Fol. paa forskj. Steder, — Weinwich. — Thiele,

Kunstner-Stat.

2) Büsching III, Side 203.

3) Unv. Bibl. Mskpt. W ied. Sml. Fol.

4) Ak. Dagebog.

s) Hennings, Side 97 f.: Jean W iedewelt, dont le génie poétique

est accompagné d’une connaissance parfaite de l’antique, a beau

coup contribué à développer dans le Nord le germe de l’art

statuaire & à former en général le goût pour les décorations &

dans les ornements. Son goût le plus décidé est un goût de

fête; . . . dans toutes ses compositions on voit régner un esprit

agréable . . . . On reconnaît ses talens pour la décoration dans

plusieurs morceaux d’architecture qu’il a inventés & élevés à

Copenh., et son discours sur le goût . . . prouve son génie

poétique & son imagination vive & fleurie. — Büsching, S. 278.