71
undrede a f Samtiden. Vor Tids Smag vil dog imidlertid
næppe i alle Maader dele denne Beundring.
Tronskiftet gik ikke hen uden Følger for Akademiet,
skjønt det i Begyndelsen lod til, at Kunsten nu ret skulde
gaa lykkelige Dage i Møde. Ved Kong K r i s t i a n Y I I . s
Keskript af 25. September 1767 bestemtes det, vist nok
navnlig ved Akademiets Præses, Grev Mo l t k e s Indflydelse,
at de ved Kunstskolen Tjeneste gjørende Akademikere,
saa vel Professorer som Medlemmer, for Fremtiden skulde
have Løn for deres Arbejde, samt at der skulde sørges
for fortjente Kunstneres Enker. Til disse Øjemeds Op-
naaelse o p r e t t e d e s d e r en a a r l i g F o n d a f 6000
D a l e r , der skulde anvendes til
6
Pensioner å 600 Daler
aarligt til Akademiets Ofbciales, som vare Kunstnere,
6
Pensioner å 300 Daler aarligt til Kunstnere, som ved
deres Hjemkomst fra Kejser bleve optagne i Akademiet,
og endelig 3 Pensioner å
200
Daler aarligt til Enker efter
fortjente Officiales.
Samtlige disse Pensioner skulde A k a
demiet derhos selv uddele. Da Monarken endvidere, jævn
sides med at han bekræftede Akademiets Fundats og P ri
vilegier, tillige f o r h ø j e d e d e n a f P a r t i k u l æ r k a s s e n
t i l K u n s t s k o l e n h i d t i l a a r l i g t u d b e t a l t e S u m a f
2 4 0
0
D a l e r t i l 5
00
0
D a l e r , vil man kunne fatte,
hvilken Glæde og Tillidsfuldhed der herskede blandt de
allerede nu temmelig talrige danske Kunstnere 1).
Da i 1768 Pensionæren K o r n e l i u s H o y e r vendte
hjem et A a r før hans Kejsetid var udløben, og Kassen
saaledes sparede 400 Daler, vedtog man, — hvad man
troede sikkert at kunne gjøre, skjønt de i oven nævnte
Keskript givne kongelige Tilsagn om Pensioner og anden
Herlighed for Akademiet endnu ikke vare indfriede, — at
anvende disse 400 Daler til at forøge Pilos hidtil havte
Aarpenge med
100
Daler og af de øvrige 300 Daler at
realisere én af de ovenfor omtalte lovede mindre Pensioner,
som da skulde tilfalde Wiedewelt, Mandelberg eller Harsdorff,
0 E fte r Thiele, Side 135 f.