EfterretnOmJohannesWiedewelt

som alle hidtil ikke havde havt nogen Indtægt af Akade

miet.

Den uegennyttige Wiedewelt gjorde for sit Ved

kommende A fkald paa denne Pension til Fordel for den

fattige M a n d e l b e r g , som ogsaa tik den.

„Dette v a r

A lt, hvad der kom Akademiets Pro

fessorer, Medlemmer og Enker tilgode af den Kongelige

Kundgjørelse af 25. September 1 767 ! “ *) Snart skulde der

følge Tider, hvor Akademiets Tilværelse endogsaa svævede

i Fare. Foreløbig beholdt det dog de nys nævnte 5000

Daler til Bestridelse af sine Fornødenheder, og Wiedewelt

blev i K ra ft af den kongelig stadfæstede Fundatses Para

grafer 4 og 5 udnævnt til første .,

Trésorier“

eller Kasserer

for Akademiets Fond 2).

Den Yndest, vor Kunstner havde staaet i hos den af

døde Konge, blev ham ogsaa til Del under den nye. I

1767 var han bleven kaldet til Frederiksborg Slot for at

udføre Kong K r i s t i a n V I I . s B i l l e d e i Me d a i l l o n ;

Monarken sad flere Gange for ham, men foreløbig blev

Arbejdet kun udført i G ib s 3) og først i 1769 hugget i

Marmor4). Samme A a r (1767) begyndtes der i Værkstedet

paa Materialgaarden paa en prægtig S a r k o f a g af norsk

Marmor, med Portrætmedaillon, Vaabenskjold og Indskrifts

tavle af italiensk Marmor, for G r e v B o t h m a r ; den blev

ligeledes først fuldendt 1769 og kom til Meklenburg.

Rimeligvis var det ogsaa i 1767, at han udførte sin heden

gangne Faders, J u s t W i e d e w e l t s P o r t r æ t m e d a i l l o n ,

da den allerede i 1768 blev stukken i Kobber af Rosler

fra Nürnberg; selv angiver han i sine Optegnelser ingen

Tid for dette Værks Tilblivelse lige saa lidt som for den

H e r m a f r o d i t , som han udførte „til sig selv“ , og som vi,

da den nævnes nogenlunde i Forbindelse med Faderens

Billede, tro ligeledes at turde henføre til dette Tidspunkt5).

9 Thiele, Side 143.

2) Mskpt. 1396, n.

3) Mskpt. 1396, n.

4) D et er stukket i Kobber af Marie Boizot i Paris.

5) Mskpt. 1396, n.