93 / 297
78
Pavilloner og „chinesiske“ Telte.
A f den midt i Parken
staaende Bygning, hvis Sal var 185 Fod i Diameter, giver
han Plan og Façade1).
Ju s t paa den Tid, da vore rejsende opholdt sig i Lon
don, var den uhyre Stad i den voldsomste Gjæring. Den
berømte — eller berygtede — A l m u e f ø r e r J o h n W i l k e s ,
hvis hæslige Ansigtstræk Hogarth har udødeliggjort i en
uovertræffelig K arrikatu r, havde allerede i flere Aar, støt
tende sig til Folkets lavere L a g , med stor Voldsomhed
kæmpet baade mod Konge og Ministerium. Navnlig havde
han i 1763, i det 45de Nummer a f sit i 1762 stiftede Blad
the North
- „B rita in “
(o: Briton) angrebet Begeringen
saa heftigt, at han maatte vandre i Tower, hvorfra man
dog snart blev nødt til at løslade ham.
Senere var han
bleven valgt til Parlamentsmedlem for Middelsex, men af
forskj ellige Grunde erklæredes dette Valg for ugyldigt,
Han blev imidlertid atter og atter valgt i samme Kreds,
Parlamentet kasserede atter og atter hans Valg, og Bege
ringen lod ham sætte fast. Folket stormede vel Fængslet
og befriede ham, men den kloge Folkefører vendte frivillig
tilbage dertil. E t nyt Valg blev udskreven til den 13.
April (1769).
SammeDags Morgen forlode Jard in og
Wiedewelt London for at kjøre til Hamptoncourt. Men
snart fandt de det nødvendigt at gjøre Holdt for at sætte en
blaa Kokarde paa Postillonens Hat og lade Vognen over
alt bemale med „N r. 45“ , thi Turen gik just gjennem den
Del af London, hvor Valget fandt Sted, og „sonsten wäre
es zu befürchten gewesen, das sie vom Pöbel hätten
in-
sultiret
werden können“ . Og da de i Hamptoncourt havde
spadseret gjennem de rummelige Sale „von
puren
Holz,
so weder gemahlet noch vergoldet ist“ , og med Glæde set
K a rl van Manderns Billede i naturlig Størrelse a f Kristian
b Mskpt. 1396, n. — Yed denne Promenade Renegault menes
utvivlsom t Forlystelsesanstalten Ranelagh, som omtales hos
Smollett (Humphry Clinker I, Side 136 f., Edit. Lond. 8o.
1796) og Casanova (Denkw. IX . Side 208 f.).