EfterretnOmJohannesWiedewelt

92 / 297

77
som siden skulde opnaa et berømt Navn og skabe Værker
i græsk Aand, var kun 13 A a r gammel1).
Noget Udbytte for sin Kunst kunde Wiedewelt saa-
ledes ikke bøste i England; dér var ingen ham paa langt
nær voksen.
Den 3 1. Mars forlode vore to Venner Frankrigs Hoved­
stad og kom den 4. April (1769) til London, hvor de den
følgende Dag aflagde et Besøg hos den kongelig danske
„ Envoyé“ veddet engelske Hof, Baron von D i e d e . Denne
anbefalede vore rejsende til en Dr. V e r dun , der skulde
gjøre dem bekjendte med Byens og Omegnens Seværdig­
heder, samt viste dem, saavel under dette, som under deres
senere Ophold i London, den største Opmærksomhed.
Den 6. April besaa de to Kunstnere Englands Bank,
Børsen, Mindesmærket for den store Ildebrand 1666 med
Cibbers bekjendte Kelief og St. Paulskirken. Monumen­
terne i Westminster-Abbediet fandt Wiedewelt kun middel-
maadige; Smagen i Bygningskunsten „bei den Engels-
mannern ist Palladio und ScamozzP2).
Nogle Dage senere overværede de Kuren i St. Jam es
og saa ved denne Lejlighed hele det brittiske Kongehus,
de fremmede Magters Sendemænd, Ministrene og hele den
høje Adel, og den næste Dag (den 1 0 . April) beundrede
de det prægtige Invalidehus i Greenwich. Intet undgik de
tvende rejsendes Opmærksomhed: efter at have besøgt
Towers uhyggelige Mordhuler saa de med Interesse det
kongelige Menageri; derpaa kom Turen til de italienske
Mestere i Hertugen af Devonshires Hotel, til „die Wasser-
Mcichine, so vom Feuer getrieben w ird,“ til Dronningens
to Elefanter. Den 1 2 . vare de i Chelsea, hvis Invalide­
hus omtales med K o s , og om Aftenen paa den berømte
„Promenade Renegault, die magnifiquzste und sonder-
bareste rendesvous nocturnæ, so irgendwo zu finden“ , hvis
Park var oplyst af flere hundrede Lamper og forsynet med
*) Sml. Estlander, 13—62.
2) Mskpt. 1396, n.