Previous Page  100 / 163 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 100 / 163 Next Page
Page Background

10 0

gaaet særlig det kunstneriske Personale Person for Person med Henblik paa, om

der gennem en Personalereduktion kunde opnaas en Besparelse for Teatret.

Det skal dog i denne Forbindelse bemærkes, at der forinden Teaterkommis­

sionens Nedsættelse er foretaget en betydelig Indskrænkning af Teatrets Personale,

hvilket vil fremgaa af nedenstaaende Oversigt over Teatrets Personale inden for

Skuespil, Opera, Ballet og Kor i Teateraarene 1932—33 og 1933—34.

1932— 33

1933— 34

Skuespil........... .........

49

36

Opera............... .........

33

28

Ballet............... .........

51

40

Kor.................. .........

56

43

189

147

Antallet af Teatrets faste Maskinfolk er endvidere blevet betydeligt redu­

ceret, saaledes at det nu udgør 42 indbefattet Belysningsfolk.

Naturligvis skyldes denne Reduktion af Personalet med over 40 Personer

i nogen Grad Opgivelsen af den nye Scene, men med Hensyn til Nedgangen i Per­

sonalet inden for Opera, Ballet og Kor har dette Forhold ingen Indflydelse haft.

Teatrets Lønningskonto udgør ifølge Budgettet for 1933—34 1 845 000 Kr., naar

bortses fra Vederlaget til Teatrets Kunstnere for Tjeneste i Radioen, hvilket er

beregnet til 75 000 Kr., medens det tilsvarende Tal i Teateraaret 1929—30 (sidste

Enkeltsceneaar) udgjorde 2 118 200 Kr., altsaa en Nedgang paa ca. 275 000 Kr.

Ogsaa Kontoerne vedrørende de andre Udgifter er gennemgaaet meget nøje.

I 1929—30 var Udgiften ca. 913 000 Kr., medens den paa Budgettet for 1933—34,

beregnet efter samme Princip, er ca. 640 000 Kr., altsaa en Nedgang paa ca.

275 000 Kr. Budgettet for 1933—34 viser saaledes i Forhold til Regnskabet for

1929—30 en samlet Nedgang paa ca. 550 000 Kr.

Ved Bedømmelsen af denne Nedgang maa det endda tages i Betragtning,

at adskillige Poster vedrørende de almindelige Driftsudgifter og navnlig paa Løn­

ningskontoen ligger fast, saaledes at Besparelsen paa disse Poster ikke kan gennem­

føres af Teaterledelsen paa egen Haand, men kræver en Omlægning af de regulativ­

mæssige Lønningssatser m. v., Aftaler med Kommunen om Levering af Lys og

Varme o. s. v. De foretagne Besparelser er altsaa for Udvalget et Bevis for, at der

i de sidste Aar er gjort et virkningsfuldt Arbejde for at bringe Udgifterne ned,

hvoraf Følgen naturnødvendigt maa være, at Udvalgets Mulighed for at anvise

yderligere Besparelser har været stærkt begrænset.

Det Fremtidsbudget, som Teaterchefen har opstillet, efter at Udvalget

med ham har gennemdrøftet alle Detailler, viser dog en yderligere Udgiftsnedgang

paa lidt over 50 000 Kr. foruden det Beløb, som i Aar betales i Forbindelse med

Radioordningen, et Beløb, der i Budgettet er beregnet til 75 000 Kr.

Man havde efter den foreløbige Gennemgang af Detaillerne i Driftsbudgettet

egentlig forventet, at Tallene i det nye Budget vilde vise en yderligere Nedgang

paa 50 000 Kr. i særlig Grad ved Reduktion af Personalerne, men da man maa

være enig med Teaterchefen i, at det Budget, der forelægges Kommissionen, virke­

lig skal kunne holde og foruden at give fuld Mulighed for at sammensætte Perso­

nalet fyldestgørende til Løsning af Teatrets Repertoireopgaver indeholde en vis

Margin til Imødegaaelse af udgiftsforvoldende Begivenheder i Teatersæsonens

Forløb, stiller man ikke positivt Forslag om yderligere Nedsættelse udover det

nedenfor anførte.