Previous Page  99 / 163 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 99 / 163 Next Page
Page Background

VIII.

Det kongelige Teaters Budget- og Personaleforhold.

A.

Udvalgets Indstilling og Teaterchefens Redegørelse.

I. Udvalgets Indstilling.

Dette Udvalg har haft til Opgave at behandle Det kongelige Teaters Budget

og dets Personaleforhold.

Udvalget har haft følgende Medlemmer:

Folketingsmand

P. Korsgaard,

Formand.

Chefredaktør

Gulmann.

Folketingsmand

Himmelstrup.

Kontorchef

M. Korsgaard.

Fru

Elna Munch,

M. F.

Teaterchef

Andr. Møller.

Direktør

Iva r Schmidt.

Udvalget, der afholdt sit første Møde 4. Juli 1933, afgav Betænkning den

20. Januar 1934.

Foruden Personalets Repræsentanter, der har været til Stede ved en Række

Møder, har Teatrets 1ste Sceneinstruktør og Økonomiinspektøren ved forskellige

Lejligheder overværet Udvalgets Forhandlinger. Forfatteren Konsulent Oluf Bang

har efter Udvalgets Opfordring gjort Udvalget bekendt med visse Tanker angaaende

en Begrænsning af Teatrets Operasæson til en eller to Foraarsmaaneder, ligesom

Skuespiller Johannes Poulsen i et Møde har haft Lejlighed til at fremsætte sit Syn

paa en Indskrænkning af Operaen.

De fleste af Udvalgets 52 Møder er afholdt paa Teatret, og Udvalgets Med­

lemmer har haft Lejlighed til at følge Teatrets daglige Virksomhed paa nærmere

Hold ved Overværelse af Prøver, ved Besøg i Teatrets Magasiner, Værksteder etc.

Udvalget har betragtet det som sin Opgave at undersøge forskellige Mulig­

heder for Teatrets Drift (Teater med de tre Kunstarter, et Skuespilhus med en

kort Operasæson og med Bibeholdelse af Balletten, et Skuespilhus med Ballet

og et rent Skuespilhus uden hverken Opera eller Ballet).

Da der fra et af Kommissionens andre Udvalg er fremsat Forslag omat forøge

Teatrets Virksomhed i Provinsen, har man derhos fra Teaterchefen modtaget et

Budget for en Virksomhed af det Omfang, som det paagældende Udvalg har stillet

Forslag om.

a. Teatret med de 3 Kunstarter.

Da denne Ordning principielt er som den bestaaende Ordning, har Udvalget

først nøje gennemgaaet det Budget, der er lagt for Teatrets Drift i Sæsonen

1933—34, og Udvalget har paa Grundlag af den specificerede Lønningsliste gennem-