Previous Page  155 / 163 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 155 / 163 Next Page
Page Background

15 5

Succes’er, der ikke kan udnyttes tilstrækkeligt paa den gamle Scene med dens

Abonnement, eller for den nye Scene særlig egnede Stykker, vilde det efter Fler-

tallets Opfattelse baade kunstnerisk og økonomisk være urimeligt paa Forhaand

at afskære Teatret fra at udnytte Teaterlokalerne til Forestillinger i et vist Om­

fang. Det maa herved fremhæves, at hele Apparatet foreligger, og at de Fore­

stillinger, der er egnede til Overførelse paa den nye Scene, praktisk set kan over­

flyttes uden Udgift. Bortset fra de Aftener, man saaledes vilde benytte til Teater­

forestillinger, kunde Teatret benyttes som Biografteater, dog selvfølgelig saaledes,

at det maatte dreje sig om Film af særlig kunstnerisk Kvalitet eller af særlig kul­

turel Art. Flertallet mener ogsaa, at der bør kunne være Mulighed for at disponere

over Salen paa anden Maade til Opvisninger og Foreningsmøder som Geografisk

Selskabs m. fl. Flertallet nærer da ingen Tvivl om, at en saadan Udnyttelse af

Teaterlokalet vilde give Teatret et særdeles godt Udbytte.

Mi nd r e t a l l e t (

Gulmann

.

Hejle

og

Schm idt)

er klar over, at det er vanske­

ligt allerede nu absolut at fastslaa Anvendelsen af Radiofonibygningen om fire

Aar eller mere.

Imidlertid maa Mindretallet fraraade, at Staten udsættes for en forøget

økonomisk Risiko ved Samdrift mellem Det kongelige Teater og Radiofonibyg­

ningens Teaterlokaler under nogen som helst Form. Det kongelige Teater skal have

Fordelen af at kunne udnytte den nye Scene som Prøvescene — uden at komme

i den antydede økonomiske Risiko.

Derfor gælder det om at finde en saadan Form for Anvendelsen af Radiofoni­

bygningen, at Bygningens Forrentning og øvrige Udgifter er dækkede, helst endda

saadan, at der kan blive et Overskud til Støtte for Det kongelige Teater.

Kan man ikke finde en saadan klar og sikker Anvendelse af Radiofoni­

bygningen, tør Mindretallet — af kunstneriske saavel som af økonomiske Grunde

— ikke tiltræde, at Det kongeilge Teater faar Raadighed over den nye Scene.

Saaledes som Forholdene nu for Tiden ligger, finder Mindretallet den hen­

sigtsmæssigste Anvendelse af Radiofonibygningens Teaterlokaler at være den

let gennemførlige Indrettelse af Teatret som Films-Teater under forretningsmæssig

Drift og tilbørlig kunstnerisk Kontrol.

III.

Medens Det kongelige Teater ved Overtagelse af Radiofonibygningens

Teaterlokaler til sin Tid vil kunne faa den fornødne Forøgelse af Prøvelokaler,

bringer denne Løsning ikke Teatret ud af de øjeblikkelige Vanskeligheder endsige

Vanskelighederne, naar Provinsvirksomheden skal sættes i Gang. Spørgsmaalet,

hvorledes Teatret kan ordne sig i Mellemtiden ved Dispositioner inden for det

gamle Teaters egne Mure, hører under et andet Udvalg. Nærværende Udvalgs

Indstilling er afgivet under Forudsætning af, at der kan findes en Løsning af det

nævnte Spørgsmaal i Forbindelse med Provinsspørgsmaalet, og under Forudsæt­

ning af, at denne Løsning dels giver forsvarlige Forhold i Mellemtiden og bliver

af Værdi derudover, dels ikke er saa kostbare og omfattende, at den kan siges at

gøre det overflødigt eller økonomisk uforsvarligt ogsaa at gennemføre nærværende

Udvalgs Forslag.