160 / 163
1 6 0
c) Et Tilskud fra Statsradiofonien.
d) En det internationale Forbund til Beskyttelse af Komponistrettigheder
i Danmark (Selskabet „Koda“) som Vilkaar for koncessioneret Virksomhed
paalagt Afgift.
Det økonomiske Grundlag for Fondet maa lægges saaledes, at Fondet
dels kan opfylde sine almindelige øjeblikkelige Opgaver, og dels ved Oplæg
kan vinde en saadan Kapacitet, at Statens Budget efterkaanden kan helt
eller delvis aflastes for de saakaldte frie Bevillinger til Musiklivet og andre
kulturelle Omraader.
En Udvidelse af Fondets Midler og Opgaver tilstræbes ved ad Lovgiv
ningens Vej at skabe nye økonomiske Kilder for Fondet, i hvilken Henseende
man henleder Opmærksomheden særlig paa Films- og Grammofon-Virksom
heden. Med Hensyn til en eventuel Afgift af de ifølge Forfatterretten frie
litterære Værker gaar man ud fra, at en saadan Afgift, om den engang maatte
blive indført, ogsaa henlægges til Kulturfondet.
Det kulturelle Fond underlægges Undervisningsministeren, og der
gives Rigsdagen fornødent Indseende med Fondets Virksomhed og Status.
11. Det af Kommissionen opstillede Normalbudget for Det kongelige Teater med
de nuværende 3 Kunstarter udviser — bortset fra den i Teaterchefens Rede
gørelse omtalte eventuelle Lønregulering og mulige Pristals
svingninger — en Difference mellem Indtægt og Udgift af .. .. 1 106 900 Kr.
Heraf kan ifølge Kommissionens Forslag inddækkes:
ved Storkøbenhavns Ydelse................................ 100 000 Kr.
og ved Samarbejdet med Statsradiofonien 100 000 —
200
000
—
Resten. . . 906 900 Kr.
dækkes ved Statens faste Tilskud og Tilskud fra det kulturelle Fond i det
Forhold, som maatte bestemmes af den lovgivende Myndighed.
12. Med Hensyn til forskellige af Kommissionen behandlede særlige Spørgsmaal
stilles der ikke Forslag om Ændring i den bestaaende Tilstand for saa vidt
angaar
Abonnement, F ripladser
og
Fribilletter,
idet der dog for disse sidste
fortsat bør tilstræbes en rimelig Begrænsning.
Ved Fastsættelsen af Teatrets
B illetp riser
maa der kunne tages Hen
syn til, at Teatret har som Formaal at arbejde for saa vide Kredse i Befolk
ningen som muligt, og at Prissatserne ogsaa maa aabne Adgang til, at saa
mange som muligt besøger Teatrets Forestillinger. Dette fører til, at baade
Kommissionen og Teatret helst ser Billetpriserne sat saa lavt som muligt.
Paa den anden Side er Kommissionen paa det rene med, at man ogsaa er nødt
til at tage rent forretningsmæssige Hensyn til, hvilke Priser og hvilket System
der giver den største Indtægt. Bedst bliver derfor efter Kommissionens Op
fattelse den Ordning, der — foruden gennem Folkeforestillinger og Efter
middagsforestillinger, Studiepriser, Abonnement og „Skoleabonnement“ —
giver almindelig Adgang til Teatret til overkommelige Priser, men tillige
aabner Mulighed for ved visse Lejligheder at skaffe Teatret en virkelig betyde