Previous Page  57 / 163 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 57 / 163 Next Page
Page Background

5 7

steriet udelukkende bæres af Det kongelige Teater, forudsættes opretholdt, idet man

betragter det som en vigtig Del af Teatrets Virksomhed paa den Maade at bidrage

til den studerende Ungdoms almindelige Dannelse og Udvikling. De foran omtalte

Planer omfatter altsaa en anden Gruppe af Ungdom end den, for hvilken Studie­

ordningen gælder.

Yngste Hold,

der omfatter Elever i Folkeskolen og Mellemskolen og i Aar

tæller ca. 22 000 Medlemmer, har ingen Forestillinger paa Det kongelige Teater,

hvorimod der de to foregaaende Sæsoner under Dobbeltscenedriften spilledes eet

Skuespil for yngste Holds Medlemmer. Det kostede dog Teatret stort Besvær

at gennemføre Forestillingerne, og det maa anses for udelukket, at Det kongelige

Teater nu under Samarbejdet med Radioen og med det foreslaaede Udsendelses­

teater skal kunne faa Eftermiddage tilovers til blot at opføre een Forestilling for

de 31 000 Børn, hvilket vil sige undvære ca. 20 Eftermiddage. Forsøgsvis kunde

der dog selv under disse Forhold gennem Hovedstadens Skoledirektioner tænkes

arrangeret Teaterbesøg for Eleverne i de nye Former for udvidet Skolegang i Folke­

skolens ældste Klasser til en undervisningsmæssigt set særlig værdifuld Forestilling.

Hvis derimod Statsradiofoniens Teatersal kunde benyttes, vilde det være

muligt at gennemføre alle Skolesceneforestillingerne paa denne Scene i et for begge

Parter frugtbart Samarbejde. For Det kongelige Teater vilde det bl. a. have den

Værdi, at man paa Skolescenen kunde holde de klassiske Indstuderinger i Live,

som en Nationalscene stadig bør have paa sit Repertoire, men uden en saadan

særlig Foranledning vanskeligt kan holde i Beredskab, fordi der da alt for sjæl­

dent er Lejlighed til at føre dem frem.

2. P r o v i n s e n .

For Provinsens Vedkommende vil Forholdet ligge nogenlunde som i Køben­

havn: Det vil være muligt for Udsendelsesteatret at imødekomme Ungdommen,

som de stedlige Abonnementsforeninger eller Teaterforeninger maa tage særligt

Hensyn til; hvor Kommunen træder hjælpende til, vil Udsendelserne endog kunne

give særlige Ungdomsforestillinger, som sikkert nok skal faa talrigt Besøg. De sær­

lige Ungdomsforestillinger vil der i øvrigt blive Brug for mange Steder, da de smaa

Teatre næppe vil give Plads til Ungdommen de ordinære Aftener, saa længe Teatret

ikke kan tænke paa at komme til Byen mere end 3 eller 4 Gange i Sæsonen.

For B ørnene

— svarende til Dansk Skolescenes yngste Hold —vil der imid­

lertid ikke være store Udsigter. Medens nemlig Ungdommen kan tage det al­

mindelige „voksne“ Repertoire og i øvrigt næppe vil være til at interessere for andet,

maa Børnene have

sæ rlige F orestillinger,

hvilket altsaa vil sige, at Udsendelserne

skal have saadanne med, hvis der skal spilles for Skolescenens yngste Hold, men

det vil kun undtagelsesvis kunne lade sig gøre, da det gennemført vilde betyde alt

for store Udgifter baade til Personale og Materiel.

Det tilraades derfor, at man foreløbig lader Provinsens Skolescener arbejde

med de omrejsende Selskaber eller eventuelt danne deres eget Selskab til at op­

føre de klassiske Forestillinger, hvis Række saa ved gunstig Lejlighed kan brydes

af et kongeligt Besøg, naar Udsendelserne alligevel er ude med en for Formaalet

egnet Forestilling. Undertiden vilde Udsendelsesteatret maaske ogsaa være i

Stand til foruden sin Aftenforestilling uden Personaleforøgelse at give en for Skole­

børnene særlig egnet Forestilling.

8