199 / 792
1930
.
1930.
Socialmin. Skr.
til Københavns Magistrat.
Efter at Socialministeriet i Skrivelse af 14. Juni f. A.
havde udtalt, at en Invaliderentenyder, der efter det fyldte
65. Aar overgik til at nyde Aldersrente, ikke kunde anses
for i den i § 5 i Aldersrenteloven omhandlede Betydning at
have opsat Aldersrentebegæringens Indgivelse, og at der
derfor ikke kunde ydes ham højere Aldersrente end efter
Reglerne for 65-aarige, har Magistraten i Skrivelse af 21.
Oktober f. A. forespurgt, hvorvidt der herigennem er gjort
en Begrænsning i det af Indenrigsministeriet ved Skrivelse
af 21. November 1923 udtalte, hvorefter den Tid, i hvilken
der efter det fyldte 65. Aar er ydet en Person Hjælp i Hen
hold til Fattiglovens § 63, 2det og 3die Stk., ikke vil være
at fradrage i den paagældendes Alder ved Indgivelse af
Begæring om Aldersrente.
I
denne Anledning skal man meddele, at det fremsatte
Spørgsmaal maa besvares benægtende, idet der ved Afgørel
sen af Spørgsmaalet om, overfor hvilke Personer Bestem
melsen i Aldersrentelovens § 5 om Forhøjelse af Aldersrente
ved Opsættelse med Begærings Indgivelse til det 66. Aar
eller senere kan bringes i Anvendelse, for
Invaliderente
nyderes
Vedkommende maa lægges Vægt paa, at Invalide-
renten tilkommer dem som en egentlig Ret og efter deres
fyldte 62. Aar er af samme Karakter som Retten til Alders
rente, som den da ogsaa — forsaavidt og saa længe den paa
gældende ikke benytter Adgangen til at overgaa til at oppe
bære Aldersrente — erstatter, jfr. herved Forudsætningen
i § 25, 2det Stk., i Invalideforsikringsloven.
Forsaavidt angaar
Personer
,
der oppebærer Hjælp efter
Fattiglovens § 63, 2det
—
3die Stk.,
er Forholdet derimod det,
7 Jan.
Bestemmelser vedr. Kbhvn.s Kommune.
1