319 / 792
Skr. ang. Aldersrente.
121
1 9 3 0 .
Socialmin. Skr.
til Københavns Magistrat.
I Skrivelse af 25. Juli 1924 udtalte Indenrigsministeriet,
at Udgifterne ved aandssvage Aldersrentenyderes Ophold
paa Aandssvageanstalterne vilde være at afholde af Alders-
renten, saaledes at det Beløb, der ikke dækkes af Alders-
rentens ordinære Beløb, afholdes som Sygehjælp i Medfør
af § 5, 1ste Stk., i Lov Nr. 348 af 7. August 1922 om Al
dersrente.
Efter at Indenrigsministeriet derpaa i Skrivelse af 24.
Januar f. A. havde udtalt, at Betalingen for de Alumner
paa Aandssvageanstalterne, der oppebærer Aldersrente, ikke
vil kunne overstige den i Lov Nr. 118 af 4. April 1928, jfr.
nu Lov Nr. 301 af 22. December 1928, fastsatte Betaling
af 1 200 Kr. aarlig for hver uformuende aandssvag, har
Magistraten under Henvisning til, at sidstnævnte Lovs § 1
fastsætter, at Kommunen eller den private Forsørger skal
udrede et Beløb af 500 Kr. af den samlede Betaling, medens
Resten tilskydes af Staten, i Skrivelse af 25. Marts f. A.
(U. A. R. 2997) forespurgt, hvorledes denne sidste Bestem
melse nærmere vil være at gennemføre, forsaavidt angaar
aandssvage Aldersrentenvdere, der ikke kan oppebære nogen
Sygehjælp.
Magistraten har i denne Henseende anført, at der kan
være Spørgsmaal om, hvorvidt Kommunen udover den Del
af Betalingen, der erlægges gennem den paagældendes
Aldersrente, skal deltage i Betalingen gennem Ydelse af et
Tilskud i Henhold til Fattigloven? § 61 enten saaledes, at
Kommunen yder 500 Kr., eller saaledes, at den bærer Halv
delen af Forskellen mellem 1 200 Kr. og den paagældendes
Aldersrente. Der kan efter Magistratens Mening endvidere
være Spørgsmaal om, at Kommunens samlede Udgift til
vedkommende aandssvage Aldersrentenyder ikke maa over
stige det i § 1 i fornævnte Lov af 22. December 1928 om
handlede Beløb af 500 Kr., enten saaledes, at man herved
bortser fra Statens Refusion i Henhold til Aldersrenteloven,
eller tager denne i Betragtning.
I denne Anledning skal man efter stedfunden Brev-
10 April.
Nr. 79.