555 / 792
Bygningsreglement.
3 5 7
1930.
naar de har en lige lang Fagade ud til flere Gader eller Veje, 29 April.
Gennemsnittet af disses Bredde til Udgangspunkt efter
Reglerne i denne Paragrafs første og andet Punktum, dog
saaledes, at Højden afsættes paa Hjørnet.
Sidegaders eller Sidevejes Indmunding i en Gade eller
Vej gør ingen Forandring i Bestemmelsen af de lige over
for liggende Bygningers Højde.
Hvorledes en Vejs Bredde skal maales, afgøres,
i Tilfælde af Meningsforskellighed derom imellem Stadsbyg
mesteren og den byggende, af Magistraten.
Intet Tag eller nogen Del af samme maa danne
en større Vinkel med Horizontalplanet end 45 Grader. Andre
Tagformer er dog tilladte, naar man ved deres Anvendelse
holder sig indenfor det Bygningsprofil, der er givet ved
§§ 15—20. Rygningen af Halvtage maa i intet Tilfælde ligge
mere end 5,03 m over Tagbjælkens Overkant, og Højden
af andre Tage maa ikke overstige Bygningens halve Dybde.
§
20
Naar der gives et Tag en mindre Højde, end det
ifølge § 19 maa have, kan de i § 15 fastsatte Bygningshøjder
forøges med Halvdelen af den Størrelse, som Tagrygningen
derved kommer til at ligge lavere.
§ 21 Med Hensyn til de i Slutningen af § 9 omhandlede
Bygninger kan Bygningskommissionen fritage for Bestem
melserne i §§ 15—19. Ligeledes kan Bygningskommissionen
meddele Fritagelse fra Bestemmelserne i § 19 for andre
Bygninger, naar en særegen Stil eller andre Omstændig
heder gør saadant ønskeligt, dog at Tagrygningen ikke der
ved kommer højere end ved en Bygning med normal Højde
og 45 Graders Tag.
Tvangsforholdet mellem bebygget og ubebygget Areal.
§ 2 2 . a. Det til en Bygning hørende ubebyggede Areal
maa i intet Tilfælde være mindre end det bebyggede. For
at regnes som ubebygget skal et Areal udgøre et med Byg
ningens Grund sammenhængende Areal, og Dele af Grund-
stvkket, der kun ved en Strimmel af mindre end 3,75 m
Bredde er forbundne med samme, er Bygningskommissionen