8 / 31
man i Slangerup bede NESA om hjælp til supplerende
leverancer. Til dette formål anskaffedes en AEG
ensretter, så NESA ’s vekselstrøm kunne omdannes
til lokal jævnstrøm . Elværket blev nedlagt i 1932, og
NESA fik den fremtidige leverance i Slangerup samt
omliggende landkommuner. Ved samme lejlighed fik
man vekselstrøm.
Beslutningen tages og
bygningen opføres
De sidste økonomiske beregninger foretaget af inge
niørerne Knud Degn og Ernst Johansen blev forelagt
byrådet. Værkets placering bestemtes a f samdriften
med vand- og gasværk.
I marts 1914 forelagde elektricitetsudvalget resultatet
af undersøgelser og forhandlinger. På et ekstraordi
nært byrådsmøde i begyndelsen a f marts besluttede
man sig endegyldigt for at opføre og drive eget elværk
efter ingeniørerne Degn og Johansens skitserede
planer. Arkitekt Gerhard Rønne skulle tegne huset.
Tegningerne lå færdige i april 1914. To lokale hånd
værksmestre fik opgaven med at opføre huset. Det
var tømrermester G. Christensen og murermester A.
Petersen.
Elværkets arkitekt blev Gerhard Rønne (1879-1955)
der tog afgangsprøve fra akademiet i 1907. Han var
de første år ansat hos en række kendte arkitekter,
Albert Jensen, H.B. Storck, Carl Brummer og hos
stadsarkitekten i København. Et par år efter arbejdet
med elværket i Frederikssund etablerede han sig med
selvstændig tegnestue. 1 1911 havde han opført en el
værksbygning i Bandholm. Opgaven i Frederikssund
var ham således ikke fremmed. Tidens arkitektoniske
reformbevægelse ’’Bedre Byggeskik” optog ham og ses
endnu klart - trods senere tilbygninger - i Kulturhuset
Elværket.