132 / 437
10
MIN 70-AAHIGE FØDSELSDAG
sidste Del af Festen være uforglemmelig lor m ig; det er længe siden, at
jeg har været grebet af en saadan Begejstring, som den jeg i Alten har følt
ved at være sammen med »Deres Unge« og hylde Dem. Mange I ak lor i Dag.
Deres X.
Jeg gør min unge Vens Ord til mine — alle hans Ord! Tak til
Alle for den Dag.
G.
A. HAGEMANN.
VED FILSØ.
V
es th im len
lyste, — solen så jeg gløde
og dryppe langsomt ned bag klittens rand,
og Filsøs blanke flade stod i brand,
mens Hennes kirkeklokker toned sprøde.
Jeg vendte mig og gik, —hvor trist og øde,
med dybe hjulspor i det løse sand,
en vej sig snor i morkt og fattigt land
med spredte gårde, store, skumle, døde.
Her færdes ej en sjæl, — og morket falder,
foran mig snor sig vejens lyse strimmel,
en opskræmt vibe på sin mage kalder,
en poppel luder sært med værbidt krone;
—jeg vandrer ensom ud, hvor jord og himmel
nu smelter sammen i en grålig tone.
S. HOFFMEYER.