135 / 437
DANMARKS NATURVIDENSKABELIGE SAMFUND
13
til de unge Videnskabsmænd og studerende, som kommer til at staa Ansigt
til Ansigt med ham.
Samfundets Ramme er endnu videre. Det fjerde Punkt i Vedtægterne
lyder paa, at der tages saadanne Opgaver op, som er i Overensstemmelse
med Samfundets Hovedformaal. Her tænkes paa Medvirkning ved Organi
sationer af naturvidenskabelige Møder, Udgivelser af Skrifter, Uddeling af
Prisbelønninger, Besøg hos videnskabelige og industrielle Virksomheder og
lignende.
Det ligger i Sagens Natur at en saa ung Organisation med saa vide
Rammer vil faa Vanskeligheder af forskellig Art at kæmpe med. De øk o
nomiske Vanskeligheder syntes at ligge nærmest for. Den industrielle Gruppe
der i væsentlig Grad sikrer den økonomiske Basis for Samfundets Eksistens,
bestaar imidlertid af Mænd, der har den rette Forstaaelse af, at Samfundet
ikke kan bringe dem øjeblikkelig Fordel, men at de yder deres Støtte til
en samfundsgavnlig Institution, hvis Frugter først i det lange Løb vil kunne
paavises. Og Samfundets Præsident har vist sin største Uegennytte ved
Stiftelsen af et Legat paa 50.000 Kr., hvis Renter skal anvendes til Fremme
af Samfundets Formaal. De økonomiske Vanskeligheder ser saaledes ikke
ud til at skulle blive de største, og med de rette Mænd i Præsidiet —
Præsidenten og de to Gruppeformænd (Vicepræsidenter) — vil de øvrige
Vanskeligheder, som maatte vise sig, sikkert blive overvundne.
Tager man Varsel af det første Aars Virksomhed, da synes Fremtiden
at ligge lys og god. Her skal blot mindes om Aarets to vigtigste Begiven
heder: Sir
William Ramsays
Besøg og Direktør
H. I. Hannovers
Fremlæg
gelse af sine Arbejder over porøse Metaller, to Begivenheder, der begge er
bleven saa meget omtalte, at jeg ikke her behøver at gaa i Enkeltheder.
Smukkere Start kunde Samfundet ikke vente sig.
Samfundets Dannelse vakte Opmærksomhed ogsaa udenfor Danmark.
Saaledes skrev den berømte svenske Naturforsker
Svante Arrlienius
til Præsi
denten kort efter Samfundets Stiftelse, at han var overmaade stærkt inter
esseret i den hele Sag og ønskede nærmere Oplysninger om Samfundets
Administration og Virkemaade. Han sluttede sit Brev med at ønske Sel
skabet en stor og velsignelsesrig Fremtid.
Fra Stifternes Side er der gjort, hvad der kunde gøres, for at sikre
dette Selskabs Bestaaen. Lad os haabe, at Fremtiden vil forstaa at udnytte
Arven og efterkomme Præsidentens sidste Ord ved det første Møde: at knytte
et Samarbejde for ved fælles Kræfter at opbygge en Danmarks Organisation,
et Led i vor Ret at være.
M. C. HARDING.