167 / 437
LANDSKAB.
•s
Et hejrepar i fornem, skraa profil,
en rand a f rør med svajende standarder,
belyst a f graavejrsdagens matte smil.
Et langstrakt strandlands linjearme flader,
en vibehuns uroligt-Iltre farter,
og brisens bølgenet paa grunde vader.
Et fattigt land, i sommergraavejr strakt,
en lavvandskyst, ja, det var alt, som var der
—
en evighed, i øjeblikket lagt.
<æ—
y&P/s