170 / 437
6
EN ERINDRING
dens Prøvetagning og Analysering forløb paa allerbedste Maade, saa Som
meren var for saa vidt meget tilfredsstillende.
Men rned den anden Del af de mig paalagte Pligter — at give nyttige
Vink ved den nye Fabriks Bygning og Indretning, gik det alt andet end
godt. At jeg maatte være forsigtig med Hensyn til disse nyttige Vink, var
mig klart nok, men selv ret tydelige Bemærkninger og Forklaringer fandt
ingen Opmærksomhed, og der blev desværre mere og mere at anke over.
Jeg meddelte selvfølgelig alt, hvad der saaledes byggedes lejlagtigt paa
Natrona, til General Raasløff, men ogsaa han vendte det døve Øre til — og
hvorledes skulde han ogsaa kunne tro, at de erfarne Amerikanere skulde
kunne begaa de mange Fejl, jeg meddelte om. Alle Skibsladninger var for
længst ankomne og expederede, og December fandt endnu Fabriken ufærdig
— saa bad jeg Raasløff, som jeg godt følte blev noget kold overfor mig, om
at maatte tage til Philadelphia, saaledes at jeg ikke blev nærværende, naar
Fabriken i Januar skulde begynde Virksomheden. Og det skete! I Phila
delphia fandt jeg en elskværdig dansk Familie —
Myhlertz.
Hos den til
bragte jeg mange fornøjelige Jule- og Søndage!
Midt i Januar gik Fabriken igang, og Beretningerne om, at alt gik godt
bragtes mig fra alle Sider — ikke mindst fra General Raasløff, der mildt
bebrejdende meddelte mig, at jeg havde set for sort og dømt for ungt —
det gik jo alt saa tilfredsstillende! Mit Humør, min Selvtillid, min Tro til
min Viden — hvor var den henne?
Saa fik jeg i Slutningen af Februar et Telegram fra Generalen om straks
at komme til New Y ork ! Hvad var der nu galt! Og jeg afrejste sporen-
stregs til New York og meldte mig hos min Chef, der rakte mig et Brev fra
Bestyreren paa Fabriken Natrona. En Mængde Vanskeligheder havde efter-
haanden vist sig ved den nye Fabrik — Vanskeligheder, som man bedst
mente at kunne overkomme, saafremt Generalen vilde beordre mig til at
bistaa Bestyreren. Man var ogsaa villig til at engagere mig midlertidigt,
saafremt denne Form vilde være det danske Firma mere behageligt!
Altsaa, min Frygt havde ikke været ubegrundet, mine Indberetninger
ikke fejlagtige! Saaledes var min første befriende Tanke. Men den næste
var den, at den Opgave, der nu skulde stilles til mig, var mig alttor stor,
dels fordi jeg følte, at det var en betydelig og meget bekostelig Omdannelse
af Fabriken, det drejede sig om, dels fordi jeg frygtede for det rent person
lige Forhold til Bestyreren, Mr.
Henry Pemberton.
Overensstemmende med
denne Opfattelse meddelte jeg Raasløff, at jeg ikke kunde og turde paatage
mig Arbejdet. Men saa forklarede Raasløff mig, at Kryolith-, Mine- og Han
delsselskabets og dets Aktionærers og Venners Skæbne afhang af, at det