ET GRUNDLOVSBILLEDE.
A
t Danmark iaar har faaet en ny Grundlov, ifølge hvilken alle Kvinder
l har faaet samme politiske Rettigheder som Mændene, og som har stillet
rige og fattige baade i Penge og i Aanden ens i politisk Henseende, er en
Begivenhed, der sammen med den store evropæiske Krig vil gøre Aaret til
et Mærkeaar. I hvor høj Grad det vil avle Udvikling og bringe Velsignelse,
at en saadan Udvidelse af de politiske Rettigheder nu er saaet, maa Frem
tiden vise! At der, som i alt dansk Korn, langt henne i Rotationen, vil være
meget Ukrudt blandt Sæden, maa man være forberedt paa, men giver denne
et bedre Foldudbytte og en bedre Kvalitet, saa maa man endda være tilfreds
og hilse den nye Grundlov velkommen!
I 1870 kom jeg tilbage fra de forenede Stater, hvor jeg havde tilbragt
5 strenge, men lærerige Aar, og fandt Danmark saa utrolig langt tilbage.
Men værre skulde det blive! Al frisindet Tankegang blev traadt ned, al øko
nomisk og praktisk Gerning — særlig maaske Bondegerningen — blev foragtet
— kun kunstnerisk æstetisk Dannelse havde Kurs — saa fjernt stod man
det øvrige Europas og Amerikas Udvikling. Intet Under, at jeg sluttede mig
til de liberale, spirende Ideer! Men hvilken Lykke for mig, at jeg ikke blev
Urtegaardsmand for disse Spirer. Thi Spiretiden blev en lang og trættende.
Var jeg dengang kommet ind i dansk Politik, vilde jeg være bleven langsomt
kvalt, som saa mange er bleven det, i den lange, lange liberale Vækstperiode.
Nu kom jeg ikke med i den aktive Politik, der havde min fulde Sympathi
og Interesse, og det er i Taknemmelighed over, at andre stred den lange, tunge
Strid ogsaa for mig, at jeg nu, da Slutresultatet af Kampen, den ny Grund
lov, foreligger, ønskede, at der skulde bevares et Billede af de Mænd, der af
sluttede Kampen. Et saadant Billede maatte omfatte de 22 Mænd, der
dannede det Fællesudvalg, ved hvis Arbejde Loven blev endelig formet,
og enkelte andre. Jeg erholdt disse Mænds Tilladelse til at lade dem