242 / 320
233
Om Elevernes Fornøjelser, Festligheder og Ferier har
der været talt i det Foregaaende.
Hvad Disciplinen angaar, skal jeg her indskrænke mig
til at henvise til en af mig forfattet Afhandling, som findes
trykt i Instituttets Aarsberetning for 1887—88 og i Hoved
trækkene er gengivet paa Fransk i „Le Valentin Hatiy“ .
Ved Opdragelsen er der to Momenter, som der er særlig
Anledning til at have Opmærksomheden henvendt paa, og
som det i et vel ordnet Institut i Regelen lykkes at skaffe
den Plads, der tilkommer dem, nemlig Ansvarsfølelsen og
Æresfølelsen. Den normalt begavede Blinde skal lære saa
vidt muligt at hjælpe sig selv og anse det for bedst stem
mende med sin Ære, naar hans Helbred er godt, da kun
at modtage Hjælp til Selvhjælp. I Samklang hermed har
ogsaa den Forening, som i sin Tid stiftedes for at støtte de
afgaaede Elever, antaget Navnet: „Foreningen til at fremme
Blindes Selv virksomhed “ .
Bespisningen.
Denne har fra først af været ordnet paa Grundlag af
Levemaaden i et jævnt borgerligt Hjem. Der blev ved In
stituttets Oprettelse, paa Foranstaltning af Generalkrigskom-
inisær
Wiborg
(Bestyrelsens daværende Formand) udarbejdet
et Spisereglement med bestemt Angivelse af de Børnene til
kommende Kvantiteter af de forskellige Fødevarer og med
bestemte Retter for de enkelte Dage i Ugen, dog med nogen
Afvexling paa disse. Der fastsattes ogsaa særlige Reglementer
for Lærerpersonalet og for Tyendet. Heri skete der siden den
Forandring, at Reglementet blev fælles for Alle.
For at give mere Afvexling i Middagsmaaltiderne ind
førtes der senere en Turnus paa 9 Søgnedage, og for at
Børnene ikke skulde kunne udregne, hvad de skulde have
til Middag, fastsattes tilsidst den nu bestaaende Ordning,
hvorefter der for hver Uge af Husholdersken affattes og
forelægges Forstanderen en Spiseseddel.