247 / 320
238
7. Saalænge Barnet er i Instituttet, maa dets Forældre eller
Forsørgere afholde sig fra enhver Indvirkning paa dets
Opdragelse, uden forsaavidt at de til Forstanderen kunne
udtale deres Ønsker.
8. Med Undtagelse af den Ferietid, der maatte blive bestemt,
tillades det ikke, at noget Barn er fraværende fra Insti
tuttet, medmindre det, paa Grund af særegne, vigtige
Familieforhold, maatte af Forstanderen erkendes at være
nødvendigt. Derimod staar det Forældrene frit for, til
enhver Tid at tage deres Børn tilbage fra Instituttet.
Med Hensyn til enkelte Punkter i „Betingelserne" skal
bemærkes Følgende:
Hvad Optagelsesalderen angaar, da var det i tidligere
Tid ikke altid let at faa Børnene optagne i betimelig
Tid. Da der her i Landet ikke hersker Institutstvang for
blinde Børn, beror det jo stedse paa Forældrenes Villie, om
Barnet søges optaget, og i saa Fald, i hvilken Alder. Ofte
er det hændt, at Forældrene, navnlig Moderen, ikke have
villet skilles fra deres Barn. I saadanne Tilfælde har jeg
Aar efter Aar gentaget Opfordringen og jævnlig tillige søgt
Støtte hos Sognepræsten eller Andre for at bevæge Foræl
drene til at efterkomme Opfordringen. Det er da ogsaa ofte
tilsidst lykkedes at naa Maalet og bagefter at modtage For
ældrenes Tak for, hvad der var sket. Det er ligeledes ofte
paa mine Rundrejser i Landet for at tilse Blinde hændet, at
jeg fik Anledning og fandt Lejlighed til at virke i samme
Retning. Jeg har ogsaa oplevet, at Blinde, enten saadanne,
som vare oplærte i Instituttet, eller saadanne, som havde
følt Ulempen ved ikke at være optagne der i Tide, have for-
maaet Forældre til at sende deres blinde Barn til Instituttet,
eller rettere til at søge om dets Optagelse. I en Familie,
hvor der var 4 blinde Søskende (2 Drenge og 2 Piger), har
jeg oplevet, at de to ældste, der vare Drenge, bleve holdte
hjemme, indtil de vare komne til Skjels Aar og Alder og
ved Fremmedes Hjælp omsider bleve satte i Lære, den ene