KongligeBlindeintitutsHistorie

244

I 1900 fandt Ministeriet Anledning til at lade Sporgs-

maalet om de svagtbegavede døve eller tunghøre Børns Un

dervisning underkaste en særlig Overvejelse, og i Betragtning

af, at der iblandt disse Børn ogsaa tindes Blinde og Svag

synede. blev der afæsket mig en Erklæring. Under 18de

Oktober s. A. afgav jeg en saadan til Direktør for Døvstumme-

institutterne og Formand for det Kgl. Blindeinsti tuts Bestyrelse,

daværende Justitsminister

Goos.

I denne hedder det bl. A .:

„Der findes i det Kgl. Blindeinstitut til enhver Tid Børn,

som foruden at være blinde eller mere eller mindre svag

synede tillige lide af Døvhed eller Tunghørighed. Naar denne

er af den Beskaffenhed, at man ved Hjælp af Høreror eller

Audifon kan sætte sig i mundtlig Forbindelse med de Paa-

gjældende, har det stedse været ansét for heldigst for dem

at faa Undervisning i Blindeinstituttet, hvor de foruden denne

Undervisning tillige have den mundtlige Berøring med Kam

merater at drage Nytte af. Jeg anseer det

ogsaa

i Tilfælde

af Oprettelsen af

en Afdeling for særlig abnorme Børn

(ved et Døvslummeinstitut) for heldigst for Børn af den an

førte Art at oplæres i Blindeinstituttet".

„Anderledes forholder det sig derimod med saadanne

blinde eller svagsynede Børn, med hvilke man ikke kan

sætte sig i Forbindelse ved Hjælp af mundtlig Tale1,1.

„Naar baade Blindheden og Døvheden er opstaaet i en

saa

tidlig

Alder,

at Undervisningen skal gives „til et

„blindt og døvt (døvstumt) Barn“,

er der jo Brug for en

ganske

særegen Metode,

som i de sidste halvhundrede Aar

har udviklet sig til en stor Fuldkommenhed. Saadanne

egentlige døvstumme-blinde Børn,

hvoraf der findes adskil

lige i flere andre Lande, saasom Sverrig, ere imidlertid, saa

vidt mig bekendt, hidtil ikke forekomne i Danmark. Der

imod findes der adskillige Døvstumme med meget svagt Syn,

og der har i alt Fald i tidligere Tid været 1 Tilfælde, i

hvilket en Døvstum, der var oplært paa det Kgl. Døvstumme-

institut i Kjøbenhavn, mistede Synet fuldstændig og af den

Grund fik Lov til at forblive paa Instituttet indtil sin Død.‘L